MCS – multipel kemisk overfølsomhed

Man er stadig ikke sikker på, hvad årsagen til MCS er, men der er mange teorier. En af dem går ud på, at det er følger efter forgiftninger, en anden at det er porfyrinstofskiftet, der er unormalt, så et overskud af et porfyrinforstadium ned navn delta-aminolaevulinsyre (ALA) trænger ind i hjernen og giver en overaktivitet af nerveimpulser.

Der er ikke tale om almindelig allergi, da der ikke findes antistoffer i blodet.

Nogen mener, det er psykologisk betinget, men det er der ikke noget bevis for, og oftest kommer de psykiske reaktioner efter, at MCS er opstået. Der ser ud til at være lighedspunkter mellem MCS og Golf-krigssyndromet.

Der kan også være tale om, at leverens afgiftningssystem ikke fungerer ordentligt, fx. enzymet cytochrom P450.

Man kan forsøge at stimulere sit p450 enzym ved at tage hyperikum (prikbladet perikum), ”den grønne lykkepille”. Desuden er Marietidsel, Cypar og Elixir gode produkter til at udrense med, så leveren genvinder sin afgiftende evne.

Der er ingen tvivl om, at en utæt tarmslimhinde kan være medvirkende til udvikling af overfølsomhed for mange kemiske stoffer.

Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. For eksempel Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, Bechterews sygdom, akne, eksem, psoriasis, nældefeber, HIV, cystisk fibrose, dårlig funktion af bugspytkirtlen, dårlig leverfunktion, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme, DAMP, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi, migræne, MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme. Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer, går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer, forharsker, fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får man ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom, eventuelt kræftlidelser hvis DNA bliver meget skadet og ændret til kræft-DNA.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med disse, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Noget går fra leveren i blodet og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød

kan være årsager, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Der kan i lagret og for fugtigt korn, frugt og raffinede kulhydrater være mug og svampegifte.

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi. Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed.

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at de skadelige stoffer optages i stigende grad mellem cellerne. Det vil, fordi næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, føre til mangel på næringsstoffer, også i selve epithelcellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af de normale få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed overfor bakterierne medførende en immunreaktion og opståen af betændelsesreaktioner i tarmslimhinden. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Læs mere om utæt tarm og immunsystemet i min bog (Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2005) og her på siderne.

Under alle omstændigheder får de MCS-ramte det dårligt, hvis de bliver udsat for dufte og kemiske stoffer, f.eks. tobaksrøg, så de risikerer at blive socialt isoleret, når de ikke kan gå ud på steder, hvor der bliver røget, eller hvor der bliver brugt parfume, deodoranter etc.

En del mennesker med MCS er også overfølsomme for elektromagnetiske påvirkninger, el-overfølsomme. Især hvis de er tungmetalforgiftede, f.eks. med kviksølv (amalgam) og kobber. Kan man afgifte dem og behandle MCS, vil el-overfølsomheden kunne bedres eller forsvinde. Omvendt bedres også MCS ved afgiftning for metallerne.

Det er meget svært at pege på nogen form for behandling, men jeg har i Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsommes blad set et læserbrev, hvor en mand fik en svær duft- og kemikalieoverfølsomhed, og hvor alle hans symptomer forsvandt eller blev neddæmpet, da han begyndte at spise 2 kapsler kæmpenatlysolie morgen og aften samt en vitaminpille dagligt.

Jeg vil også anbefale store doser C-vitamin, fx 750 mg AL-C tre gange dagligt. C-vitamin virker anti-allergisk. der er også calcium og magnesium i AL-C, og begge dele er værdifulde ved allergi.

Nogen har haft gavn af at bruge Oralmat dråber, der skal dryppes i munden hver dag.

Eller SensiStop, der også skal dryppes i munden. Begge præparater er homøopatiske og påvirker immunsystemet positivt og modvirker allergi.

Det er vigtigt for MCS-ramte at holde sig lang fra alt med fremmede kemiske stoffer i, både i maden, luften og vandet. Altså kemi, røg og lugt.

Det er en god idé at blive medlem af Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsomme.

Du kan finde foreningen på deres hjemmeside mcs-danmark.dk

Foreningen blev oprettet i 1994, da det blev kendt, at det var en lidelse, som ramte flere og flere. Op igennem firserne kom der fokus på MCS = Multiple Chemical Sensitivity på internationalt plan. På dansk betyder det, direkte oversat, Mangeartet kemisk overfølsomhed. Der er endnu ikke et officielt dansk navn på lidelsen, som betegnes som syndrom og ikke sygdom. Herhjemme er der kommet mere fokus på MCS gennem de seneste år, og en rapport, der blev udgivet i december 2002 af Miljøstyrelsen, har skabt et gennembrud i erkendelsen af, at det er en reel lidelse. Der har været en stærk tilbøjelighed til at ville betegne MCS som en psykisk betinget tilstand hos den enkelte eller som hypokondri. Denne myte er desværre ikke aflivet endnu, på trods af en efterhånden generel anerkendelse af lidelsen.

Miljøstyrelsen har i maj 2004 indledt et samarbejde med foreningen omkring MCS. Da der ingen officiel betegnelse er i Danmark, kaldes lidelsen i flæng kemisk overfølsomhed, kemisk intolerans eller duftallergi. Det sidste er helt misvisende, idet der ikke er tale om en allergi. Allergi kan måles ved en priktest og/eller en blodprøve, hvorimod en intolerans ikke kan testes. I udlandet arbejdes der på at finde en metode til diagnosticering af MCS ved tests. Der er forskellige teorier om, hvorfor og hvordan MCS udvikles, men ingen teori, som man officielt hælder mere til end andre. Der er nok desværre lang vej endnu.

De almindeligste symptomer ved MCS er: Træthed, hovedpine, følelsessvingninger, influenzalignende symptomer, slimhindeproblemer i øjne, hals, næse og bihuler, tør hoste, depressive tilstande og problemer med hukommelse og koncentration, ledsmerter m.fl. Det tager fra få dage til uge(r) at komme sig oven på en eksponering (udsættelse for f.eks. parfumestoffer, tobaksrøg, bilos, brændeovnsrøg eller opløsningsmidler).

4-3-2008