Med tunge fødder – men hovedet højt

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Adobe Stock

Det er ved at være træls med isolation indenfor og nøgne grene udenfor vinduet. For at klare de sidste uger frem til forår og flokimmunitet skal vi huske at være noget for hinanden – og for os selv.

Når du læser disse linjer, holder du måske vinterferie. Eller måske er vinterferien lige forbi. Og udenfor vinduet lægger den grå himmel en tung dyne over dit humør.

Uanset om du allerede er vaccineret eller ej, måtte du sikkert droppe skiferien i Østrig eller solferien på Gran Canaria eller andre opmuntrende aktiviteter, der plejer at støtte dig i februar – årets korteste måned på kalenderen, men den længste måned at slæbe sit tunge sind igennem.

Mens vi længes efter det varme og virusfri forår, trækker vi de tungeste veksler på de mentale energier. Coronavinteren har været som et maratonløb; de første km var hårde nok at løbe, men de var ikke de hårdeste. Den afgørende prøvelse er først startet nu.

Læs også: Corona vendte op og ned på alt

De sidste kræfter

Det kan ikke nytte noget, at vi alle gemmer os under dynen og dyrker depressionen, selvom der kan være nok så god grund til det. Vi har pligter og relationer, vi SKAL dyrke. Både fordi det giver tilfredsstillelse at kaste sig over projekter fra jobbet eller derhjemme, og fordi vi stadig skal VÆRE NOGET for venner og familiemedlemmer, der er lige så trætte af at være klemt fast mellem gråvejr og pandemi.

Tanken med energi er næsten helt tom, men nålen bevæger sig opad, hver gang du ringer til dine forældre eller en tidligere kollega. Hver gang du trykker ’send’ og afslutter endnu en opgave fra hjemmekontoret. Hver gang du går endnu en tur på legepladsen eller til stranden med børnene eller børnebørnene.

De mest værdifulde kræfter er de sidste kræfter. Det er dem, vi alle sammen finder frem i disse uger.

Når vi kigger efter – hos det begrænsede antal mennesker, man kan omgås – opdager vi, at her er opskriften på at klare sig i mål efter en vores livs mest nedslående vintre: Den indsats, vi gør. Det, vi giver, det kommer tilbage til os i form af taknemmelighed, anerkendelse eller bare ved at blive modtaget.

Man kan udvinde meget energi af ordene: ”Tak skal du have.”

Næring til nerverne

Men at vide, hvad man skal gøre, betyder ikke, at det er nemt. Kræfterne er små hos mange af os. Nerverne er tyndslidte af pressemøder i Eigtveds Pakhus – og alle de andre møder, privat eller på jobbet, der er blevet aflyst.

Så det er godt at have noget at læne sig op ad, fysisk men ikke mindst mentalt.

Blandt flere gode tilskud kan man anbefale Super B-Complex, der er en slags alt-i-en-løsning med fire adaptogene urter samt et B-vitamin kompleks. Hvis jeg i forvejen er under psykisk belastning, orker jeg måske ikke at analysere, hvilke tilskud jeg har brug for. Her er beslutningen taget for mig af specialister på deres felt.

Blandt B-vitaminernes mange vigtige opgaver i kroppen er, at de støtter nervesystemet. Urterne astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod indeholder plantestoffer, som på forskellig vis kan hjælpe med at bringe kroppen tilbage i balance.

Indholdet af astragalus giver desuden den fordel, at Super B-Complex bidrager til at støtte immunsystemet.

Læs også: Høfeber, corona eller bare en forårsforkølelse? 

Afslapning og urtete

Selvom man ikke altid kan mærke det på dem, er børn og unge enormt påvirket af alle de afsavn, som coronapandemien har tvunget dem til, og det betyder mere, end man tror, at de opfordres til at deltage i aktiviteter sammen med familien. Alt efter alder og interesse; at besøge hjortene i dyrehaven eller finde et brætspil frem.

Hvis du vil gøre det ekstra godt, efter udflugten eller ved siden af spillepladen, kan I varme jer ved en urtete, som er styrkende – og sundere end en kop chokolade med flødeskum.

Et godt forslag er Stress-A te, som ud over urternes beroligende og afslappende virkning har en frisk, opkvikkende smag af citrongræs.

Med varm te i koppen og familie eller venner omkring dig kan du kigge ud af vinduet på ny. Er det ikke lidt mindre gråt? Er der lysning i horisonten?

Fat mod. Lige nu er en kamp, men jo mere vi holder hinandens humør oppe, jo før er den mørke tid ovre.

Læs også: Træn med omtanke efter Corona

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*