Nyheder

Medicin – effekt eller bivirkning?

7. februar 2012

Rigtig mange mennesker må leve med at tage medicin i kortere eller længere perioder af deres liv. Mange ældre får syv-otte forskellige slags medicin, og hos mange overskygger bivirkningerne den positive effekt, da det ikke er risikofrit at tage medicin.

De seneste 100 år har behandling med kemiske lægemidler været det altdominerende redskab i lægernes arbejde for at hjælpe deres patienter og modvirke sygdom. Men medicin har også en grim bagside. I dag skyldes hvert fjerde eller femte dødsfald medicin, og hver niende sygehuspatient er indlagt på grund af bivirkninger af medicinen. I Norge dør 18 ud af 100 ældre på medicinske sygehusafdelinger af den medicin, de får, ikke af deres sygdomme.

Hvorfor kan medicin være så farlig?

Der er mange grunde til, at medicin kan være farligt. Lægemidlerne er i reglen skræddersyet til at gribe ind i sygdomsprocessen ved at påvirke kroppens funktioner og naturlige biokemi. Problemet er, at der i forbindelse med både sygdom og sundhed sker tusindvis af omsætninger i kroppen ud fra tusinder af års tilpasning til livet som menneske på trods af de belastninger, som livet udsætter os for. Blandt andet den mad, vi spiser, det miljø vi lever i, måden vi bruger vores krop på og de psykiske belastninger, vi kommer ud for. Den græske læge Hippokrates har engang sagt: “Sygdomme kommer ikke bare ud af det blå. De udvikles fra små daglige forsyndelser mod naturen. Når for mange synder har samlet sig, kommer sygdommene pludseligt”.

Problemet med det seneste århundredes medicinske udvikling er, at lægerne i det store og hele har satset på at behandle følgerne af de enkelte forsyndelser ved at give medicin, der angriber symptomerne og sygdommen. I stedet for at hjælpe folk med at finde årsagen og fjerne den. Det gør lægerne sundhedsfarlige, da de på den måde fjerner folks lyst og motivation til at ændre på deres sygdomsskabende måde at leve på. Lægen kan bruges på en bedre måde ved, at man medbringer en liste over symptomerne, og ved at man selv tænker grundigt over, hvorfor man har fået dem. Det letter lægens arbejde og sikrer, at man også har fokus på årsagerne og ikke kun på selve sygdommen. I øvrigt forsvinder symptomerne og sygdommen i 95 ud af 100 tilfælde af sig selv i løbet af 14 dage.

På en måde kan man sammenligne medicinsk behandling med et ur med mange små hjul, der er gået i stå. Medicinen er som en kæp, der roder rundt i urværket for at få det i gang igen. Det er ødelæggende for urværket og de mange fine og nødvendige funktioner, som uret har. Påvirker man med medicin en af disse funktioner, vil der være en række andre funktioner, der ikke fungerer, som de skal. Der opstår bivirkninger og nye sygdomme og fejlfunktioner, der kan være langt værre end de oprindelige.

Noget medicin kan være nødvendigt, men i mange tilfælde findes der naturlige måder at lindre og behandle sygdomme på. Blandt andet ved at ændre sin livsstil i en sundere retning og ved at sikre, at kroppen har alt det, den har brug for i de rigtige mængder, samt ved at udrense skadelige stoffer. Det kaldes ortomolekylær medicin og styrker kroppens egne selvhelbredende kræfter.

Bivirkninger ved medicin er almindelige

Al medicin har bivirkninger, og hvor megen skade eller gavn den gør, afhænger også af, hvordan den optages, fordeler sig i kroppen og udskilles igen. Alderen spiller en stor rolle. Børn tåler i reglen dårligt at få medicin, og det samme gælder for ældre, der har problemer med optagelsen af medicinen, med omsætningen af den og med udskillelsen gennem den aldrende lever og nyrer. Udskillelsen bliver besværlig, og medicinen ophobes i kroppen.

Dertil kommer, at mange ældre får alt for mange og forskellige lægemidler, der kan modvirke hinanden (interaktion) og give flere bivirkninger på grund af påvirkning af kroppens normale funktioner. Ved at læse indlægssedlerne i medicinpakningen kan man få et godt indtryk af de mange bivirkninger, et lægemiddel kan have, selvom de ikke alle er lige hyppigt forekommende. Der kan også være nogle bivirkninger, som ikke er anført på indlægssedlen, fordi de ikke har været indberettet af lægen. Det er lægens pligt at indberette bivirkninger, og heldigvis sker der et stigende antal indberetninger. Man kan i dag selv indberette bivirkninger af medicin, og det er også ved at blive almindeligt. Apoteket kan hjælpe med det.

Næste skridt er så, at Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn reagerer på indberetningerne og sikrer, at alle læger har kendskab til bivirkningerne, eller Lægemiddelstyrelsen forbyder salg af lægemidlet.

Tab af næringsstoffer ved medicin

Et problem, som mange i sundhedsvæsenet ikke har været opmærksomme på, er, at mange lægemidler medfører tab af vigtige næringsstoffer som f.eks. vitaminer og mineraler, aminosyrer, eller hormoner, eller påvirker de normale tarmbakterier, der er nødvendige for fordøjelsen, optagelsen af næringsstoffer, tarmsundheden og immunforsvaret. Syge mennesker og ældre, der ikke spiser så meget, eller som spiser ensformigt, kan ikke gennem kosten få genoprettet manglen på næringsstoffer, så det ender med at gå ud over kroppens normale funktioner.

At mange ældre føler sig syge, kan ofte henføres til den medicin, de får, og en del af de ældre svækkes og dør af medicinen – ikke af deres sygdomme. Medicin kan være nødvendig, men man skal kende konsekvenserne af brugen og sørge for at rette op på tab af næringsstoffer. Mere end 1.000 lægemidler kan medføre sådanne tab, som kan være årsag til mange af bivirkningerne. Det ville være godt, hvis lægerne tog sig tid til at oplyse mere om dette. Får man en ny bil, er det normalt, at man får en vejledning i, hvordan man kører og vedligeholder den. Det er det samme med et lægemiddel.

I det følgende er der en række eksempler på, hvilke næringsstoffer man kan risikere at tabe ved brug af forskellige lægemidler, og følgerne af disse tab.

Antibiotika skader tarmbakterier

Forskellige typer antibiotika medfører tab af B-vitaminer, K-vitamin og kalium. Antibiotika i form af Tetracyklin medfører desuden tab af kalcium, magnesium, jern, B6-vitamin og zink. Disse mangler kan blandt andet øge risikoen for knogleskørhed og dårlige tænder. Desuden skades de normale tarmbakterier, så der opstår maveproblemer, og fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer nedsættes. Denne proces kan modvirkes med probiotika, der i reglen er sunde mælkesyrebakterier, i mindst to uger efter en kur med antibiotika. Ellers svækkes det naturlige immunforsvar – og så er du måske hurtigt syg igen!

Tabletter mod sukkersyge stjæler energi

Forskellige tabletter mod sukkersyge kan medføre tab af hjælpeenzymet Q10, der er vigtigt for cellernes ‘kraftværker’ og dermed energidannelsen i cellerne, hvilket blandt andet med tiden kan medføre hjertesvigt. Midlet metformin medfører også tab af B12-vitamin og folinsyre, hvilket skader bloddannelsen, hjertet og årerne, knoglerne og immunsystemet.

Hjerte- og blodtryksmedicin bruger næringsstoffer

Får du lægemidler for hjerte-kredsløb og blodtryk kan det også medføre mangel på mange vigtige næringsstoffer.

ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink, der blandt andet er vigtigt for immunsystemet og mange andre af kroppens funktioner.

Beta-blokkere kan medføre mangel på Q10, der er vigtigt for hjertemusklernes styrke og en vigtig antioxidant. Beta-blokkere kan også medføre mangel på antioxidanten melatonin, der blandt andet er med til at sikre en god søvnkvalitet og modvirke aldring.

Kalcium-blokkere kan medføre forstyrrelser i hjerterytmen, tab af kalium, muskelsvækkelse, træthed og væskeophobning.

Digoxin kan føre til mangel på magnesium, kalcium, fosfor og B1-vitamin.

Kaliumtabletter kan medføre mangel på B12-vitamin.

Behandling med kolesterolsænkende medicin i form af statiner medfører mangel på Q10 og dermed øget risiko for hjertesvækkelse og hjertesvigt, foruden en lang række bivirkninger, blandt andet svækkelse af musklerne, impotens og dårlig hjernefunktion.

Vanddrivende medicin svækker muskler

De kraftigt virkende vanddrivende midler som furosemid (Furix, Lasix, Diural) eller bumetanid (Burinex) kan medføre mangel på kalium, kalcium, magnesium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, zink og natrium. Mangel på disse kan blandt andet medføre kramper i benene og svækkede muskler, hjerteproblemer, depression og søvnforstyrrelser,

Thiaziderne (fx Centyl) kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium og zink samt øge risikoen for sukkersyge.

P-piller og hormoner øger risici

P-piller og andre kunstige hormontilskud kan medføre mangel på alle B-vitaminerne, inkl. folinsyre, der er vigtigt for bloddannelsen, og som ved graviditet modvirker medfødte misdannelser i barnets nervesystem. Desuden kan pillerne medføre mangel på C-vitamin, magnesium, selen og zink, hvilket kan medføre depression, hudproblemer, dårligt immunforsvar, hjerteproblemer og PMS.

Behandling med hormoner efter overgangsalderen kan medføre mangel på B6-vitamin og magnesium med depression, søvnforstyrrelser, risiko for blodpropper, knogleskørhed og kramper i benene samt øget risiko for kræft til følge. Det ser dog ud til, at risikoen er størst ved brug af kunstige, syntetiske hormoner. Der er ikke den samme risiko ved brug af bio-identiske hormoner, der er magen til de naturlige.

Depressiv af medicin mod psykiske lidelser

De ældre midler mod depression (tricykliske) medfører mangel på Q10 og B2-vitamin, hvilket medfører svækkelse af hjertet og immunsystemet, lav energi og problemer med huden, slimhinderne og øjnene.

Det gælder også for midler mod de egentlige sindssygdomme, f.eks. klorpromazin, der også medfører mangel på søvnhormonet melatonin og kan øge risikoen for hjerte- og hudsygdomme, samt medføre hurtigere aldring og kræft.

Benzodiazepinerne, f.eks. diazepam og alprazolam, medfører risiko for depression og mangel på melatonin, der modvirker aldring.

Midler mod mavesyre og halsbrand hindrer optagelse

Syreneutraliserende tabletter med magnesium og aluminium medfører mangel på kalcium, fosfor og folinsyre.

Midler, der modvirker dannelsen af mavesyre, f.eks. cimetidin, giver tab af B12-vitamin med blodmangel, svækkelse, tab af D-vitamin, kalcium, jern, zink og folinsyre til følge.

Midler, der helt ophæver dannelsen af mavesyre, medfører mangel på B12-vitamin og giver problemer med fordøjelsen af protein. Desuden op står der mangel på magnesium, kalium og kalcium, da mavesyren er nødvendig for optagelsen af disse mineraler. Dette øger sammen med mangel på B12-vitamin risikoen for knogleskørhed.

Gigtmedicin linket til kræft

Gigttabletter af typen ibuprofen og lignende medfører mangel på folinsyre, der hænger sammen med forstadier til kræft i livmoderhalsen og medfødte misdannelser. De kan også medføre jernmangel og dårlig tarmfunktion, da tarmslimhinden skades med øget risiko for blødninger, og give problemer med lever, nyrer, hjerte og immunsystem.

Binyrebarkhormoner medfører tab af kalcium, D-vitamin, kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, krom og A-vitamin og giver betydelig risiko for at udvikle knogleskørhed, mavesår, dårlig modstandskraft mod infektioner og psykiske symptomer.

Blodfortyndende medicin og blødninger

Acetylsalicylsyre, f.eks. Magnyl, medfører tab af C-vitamin, kalcium, folinsyre og jern på grund af blødninger i mave og tarm, samt af natrium, kalium og B5-vitamin. For ældre er risikoen for mave-tarmblødninger større end den nedsatte risiko for blodpropper, og en god indtagelse af frugt og grønt forebygger blodpropper lige så godt som Magnyl.

Blodfortyndende medicin øger i det hele taget risikoen for blødninger, og den mest brugte udover hjertemagnyl, nemlig warfarin (Marevan), øger med tiden risikoen for åreforkalkning væsentligt. Blandt andet fordi den modvirker K-vitamin, der er nødvendigt for optagelsen af kalk og for at modvirke, at kalken deponeres i pulsårerne. K2-vitamin medvirker også til, at kalk fjernes fra pulsårerne, til at kalken deponeres i knoglerne, så knogleskørhed modvirkes, og til at kræftceller begår selvmord.

Epilepsimidler koster mineraler

Generelt giver disse midler mangel på folinsyre, andre B-vitaminer og D-vitamin.

Fenytoin medfører desuden mangel på kalcium, K-vitamin og B12-vitamin. Valproat, f.eks. Delepsine, Deprakine eller Orfiril, medfører mangel på folinsyre, kobber, selen og zink samt aminosyren carnitin, der også er vigtig for energidannelsen i cellerne.

Midler mod epilepsi medfører derfor en øget risiko for knogleskørhed, muskelsvækkelse, hjerteproblemer, hårtab og hudproblemer samt depression.

Astmamidler gør træt

Bronkieafslappende midler medfører tab af kalium, hvilket kan medføre forstyrrelser af hjerterytmen, muskelsvækkelse, træthed og væskeophobning.

Lægemidlet theofyllin medfører mangel på B6-vitamin, hvilket kan føre til depression og søvnforstyrrelser samt øge risikoen for hjerte- og kredsløbsproblemer.

Binyrebarkhormon, også som spray, kan medføre væksthæmning og hæmme binyrerne. Desuden øger det risikoen for candidasvamp i mund og svælg.

Kemoterapi koster næringsstoffer

Kræftbehandling med kemoterapi kan medføre mangel på en lang række næringsstoffer, blandt andet på grund af inflammation og skader på tarmslimhinden, ødelæggelse af tarmbakteriefloraen, kvalme, opkastning og dårlig appetit samt hæmning af tarmens afgiftende funktion.

Oplysninger om bivirkninger kan foruden hos lægen fås på apoteket.

Oplysninger om de forskellige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffers virkninger samt naturlige alternativer til lægemidler kan man blandt andet læse om i Carsten Vagn-Hansens nye bog ‘Hvad fejler du i grunden? Om naturlig sundhed og hvad du selv kan gøre’ (forlaget Hovedland).

Forrige artikelStyr din stress: Accepter kaos!

Næste artikelHelseteket: Når urten kommer på flasken

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.