Medicin hjælper ikke på forhøjet blodtryk

Jeg har gennem lang tid haft forhøjet blodtryk, som ikke medicinsk kan sænkes Jeg har prøvet 5 forskellige typer blodtrykssænkende medicin, uden at det er lykkedes at sænke det.

Nu viser blodprøve, at mit stofskifte er for højt, 7,3. Men min læge ser ingen grund til at undersøge dette nærmere, da han mener, at der stadigvæk er nogle typer medicin, som skal prøves!

Jeg tåler medicin meget dårligt og føler, at mit liv er ved at gå i stå …

Jeg tager både vitaminer og mineraler og har fulgt dash-diæten nu i 4 måneder, men intet hjælper.

Mit blodtryk er her til morgen 165/105, puls 55, og jeg er ikke i god form.

Hvad gør jeg forkert? 

Håbefulde hilsner 

 


 

Dit blodtryk er til den lidt for høje side, både hvad gælder hvile- og aktivitetsblodtrykket.  

Det er godt, at du selv er gået i gang med at ændre kosten og sørge for, at få de rette mikronæringsstoffer. I min optik er det desværre sjældent nok. Oftest er det nødvendigt at tage et 360 graders syn på helbredet og særligt på det mentale/emotionelle (stressniveaet), søvn og bevægelse. Så kig din livsstil efter i sømmene på disse parametre.  

Derudover tyder en høj TSH-værdi på et lavt stofskifte. Den øverste normalværdi er 4,5, så når din blodprøve viser 7,3 bør du bestemt undersøges nærmere. 

Måske du også skulle opsøge en holistisk behandler og få hjælp til en mere individuel vej for dig.  

God bedring 

Mvh Maria Langbak 

1 kommentar

  • Anna siger:

    Hej
    Kan jo være du allerede ved det men rødbede o.a grønt har vist ved forsøg at kunne sænke blodtryk noget. Der står en del på nettet. Ved ikke om flg. link virker
    https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://denplantebaseredesygeplejerske.com/blodtryk-og-roedbede/&ved=2ahUKEwjutc6HqY3xAhVwsYsKHTfyAW8QFjAMegQIIRAC&usg=AOvVaw213WfNjli-AigiwCP_2nXV

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *