Udgifterne til medicin er eksploderet, og årligt postes omkring tre milliarder kroner i medicin, der kun har begrænset eller ingen effekt.
Regionshospitalerne bruger årligt ca. seks milliarder kroner på medicin, og udgifterne er vokset de senere år. Der kommer hele tiden nye typer medicin på markedet, der sælger sig selv på at kunne lindre eller helbrede nye eller velkendte sygdomstilstande. Men det er ikke så meget behandlingen af nye dårligdomme, der truer med at slå bunden ud af kassen på sundhedsøkonomien. I dag tegner blot 25 forskellige typer medicin sig for omkring halvdelen af de seks milliarder kroner. Det er primært medicintyper, der er tiltænkt sclerose-, gigt- og kræftpatienter. Men deres virkning er meget omdiskuteret, og for flere af produkterne gælder det, at de er tiltænkt terminalpatienter og kun kan give patienten nogle ekstra uger eller måneder at leve i – hvis de altså virker.
På trods af den svigtende virkning tager medicinalindustrien sig godt betalt. F.eks. koster en ny medicin mod modermærkekræft omkring 800.000 kroner pr. patient, selvom succesraten for anvendelsen ifølge flere læger er helt nede på ti pct.
Direktør i Dansk Sundhedsinstitut (dsi.dk), Jes Søgaard, mener, at der er grund til bekymring.
– Vi bliver simpelthen nødt til at prioritere, hvad vi bruger pengene på. For det ender med at trykke bunden ud af pengekassen, hvis det fortsætter på den måde, siger Jes Søgaard til dagbladet BT.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er enig.
– Vi bliver nødt til at have en faglig, økonomisk og etisk diskussion om, hvad vi har råd til i sundhedssystemet. For der skal prioriteres, siger Bent Hansen til dagbladet BT.
Men det er en vanskelig problematik at håndtere, da det kan ændre på årtiers traditioner, hvor det udelukkende har været den lægefaglige vurdering, som afgjorde hvilken type medicin og behandling, der skulle ordineres.
Formand for de praktiserende læger (PLO), Henrik Dibbern, mener også, at de dyre medicintyper skal vurderes.
– Det kan ende med, at vi må tage stilling til, hvor meget vi har råd til at behandle meget syge patienter. Hvis vi f.eks. har en behandling, der koster én million pr. patient, hvor man ikke kan være sikker på, at det giver patienten bedre livskvalitet eller helbreder – da må vi som samfund på et tidspunkt gøre op, om det er en pris, vi har råd til at betale, siger han til dagbladet BT.
Kilde: bt.dk/sundhed