Nyheder

Medlemsboom i øko babyklub

7. februar 2008

Den nye, økologiske babyklub Økobarn.dk er kommet flyvende fra start. På lanceringsdagen kom der mere end 2000 nye medlemmer – alene på de første fire timer kom der et nyt medlem til hvert 12. sekund.

Økobarn.dk skal imødekomme den stigende interesse for viden om mad, børn og sundhed. Det er også stedet, hvor man gratis kan bestille Danmarks første økologiske babypakke med lækre overraskelser til mor og barn.- Vi er rigtig glade for den positive modtagelse af Økobarn.dk-klubben. Den store interesse vidner om, at der har været et behov for, at man kan finde information om økologi og småbørn samlet ét sted, siger Helle Bossen, markedskonsulent og projektleder i Økologisk Landsforening, der står bag Økobarn.dk.På www.okobarn.dk kan man finde masser af viden, nyheder og artikler om økologi og sundhed. Der er desuden et diskussionsforum, hvor man kan udveksle erfaringer med andre småbørnsforældre, og et brevkassepanel af eksperter, som giver råd og vejledning. Man kan også finde årstidens økologiske opskrifter for hele familien.Flere kendte danskere figurerer som goodwill-ambassadører på hjemmesiden – bl.a. Anja Steensig, Cecilie Beck, Tue Vest, Nikolaj Kirk og Caroline Henderson. De er alle fortalere for økologi og støtter op om Økobarn.dk.Det er gratis at melde sig ind i Økobarn.dk, og hvis man er gravid eller har født inden for de sidste fem måneder, kan man samtidig bestille en gratis, økologisk babypakke fyldt med spændende informationer og lækre overraskelser til både mor og barn – helt fri for unødvendig kemi. Økobarn.dk regner med at dele 30.000 sådanne pakker ud i år alene. Kilde: www.okologi.dk

Forrige artikelForældre må tage ansvar for de unges alkoholvaner

Næste artikelSnorken kan forhøje din partners blodtryk