Walter Pierpaoli og melatonin – det stof, drømme er lavet af!

Walter Pierpaoli er en af verdens førende forskere i melatonin – bedst kendt som søvnhormonet, og han har ikke så lidt at sige om det. For melatonin er ikke blot et stof, der hjælper os med at sove dybt og godt. Det har i høj grad indflydelse på vores sundhed, livskvalitet og livslængde. Vi har mødt ham til en snak om søvnhormonet.

Melatonin er et naturligt signalstof, der produceres i hjernen – om natten. Jeg har interesseret mig for dette væsentlige og hormonlignende stof i mange år.

Første gang jeg mere detaljeret fattede interesse for melatonin, var, da jeg i 2002 mødte den italienske læge Walter Pierpaoli. Han er en nøgleperson indenfor melatoninforskningen og anses for at være en specialist i pinealkirtlens betydning for vores livskvalitet og livslængde.

[relateredehistorier]

Jeg har netop her 17 år senere mødt Dr. Pierpaoli igen. Det var i forbindelse med tilblivelsen af min seneste bog ’Søvnhormonet Melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet’. Resultaterne af disse møder kan du læse mere om i denne artikel

Lys og mørke

Melatonin har betydning for blandt andet din nattesøvn, hormonelle balance, vægt, øjne, immunforsvar, aldringsproces og generelle sundhed. Det er øjnenes registrering af henholdsvis lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion og produktionen af henholdsvis serotonin og melatonin.

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det er mørkt. Når det er tid til at sove, så igangsættes produktionen og udskillelsen af melatonin til hjerne og kredsløb, men altså kun i fuldstændigt mørke. Udsættes øjnenes iris for bare det mindste lys i løbet af natten, så sænkes dannelsen af melatonin.

Lys i dagtimerne stimulerer derimod dannelsen af serotonin, budbringeren af det gode humør.

Betydningen af lys og mørke for produktionen og udskillelsen af melatonin interesserede også Dr. Pierpaoli. Han iværksatte forsøg med mus, der igennem fire generationer blev udsat for lys døgnet rundt. Disse mus ældedes hurtigere, blev fysisk svagere og levede kortere tid end andre mus, der fik lov at sove i mørke.

Derfor er Dr. Pierpaoli også i dag foruroliget over, i hvilken grad vi mennesker udsættes for kunstigt lys, blå lys fra computere, telefoner og andet elektronisk udstyr samt LED-lys og slumrelys, for han ved, hvad det kan have af betydning for vores livskvalitet. Kunstigt lys og blå lys, særligt i aftentimerne, kan blokere for den natlige frigivelse af melatonin, og dermed true vores indre sundhed og balance.

Dr. Pierpaolis forskning

Dr. Pierpaoli opdagede, som noget af det første, at pinealkirtlen blandt andet kontrollerer dit immunforsvar, dit nervesystem, dit hormonsystem, dit stofskifte, din reproduktionsevne, din døgnrytme og din aldringsproces.

De første forskningsprojekter foregik helt tilbage i 1985. Her opdelte Dr. Pierpaoli mus i to grupper, hvoraf den ene gruppe fik tilført melatonin i deres aftendrikkevand. Denne lille manøvre havde overraskende stor indvirkning på melatonin-musenes sundhed og livslængde og førte til mange flere undersøgelser og forsøg. Pierpaoli og hans team fandt sammenhænge mellem musenes melatoninniveauer og effektiviteten af deres immunforsvar, reproduktionsevne, døgnrytme og ikke mindst livslængde.

Disse opdagelser skærpede Pierpaolis interesse for såvel pinealkirtlens funktion og melatonins indvirkning som signalstof, produceret og udskilt af pinealkirtlen. Teamet kunne via forsøgene på mus konstatere, at pinealkirtlen er tæt knyttet til immunsystemet, det endokrine system og den cirkadiske rytme. Der var således ikke langt fra disse funktioner og så til tanken om, at pinealkirtlen, der producerer melatonin, kunne være den kropslige mekanisme, der også indgår i reguleringen af vores aldringsproces.

Ny forskning blev iværksat, og her transplanterede Pierpaoli og hans team pinealkirtler fra unge mus og genindsatte dem i gamle musehjerner og vice versa. Resultaterne var interessante, for de gamle mus, der havde fået transplanteret unge pinealkirtler livede op, blev sundere og friskere og levede i gennemsnit 25-30 pct. længere tid end normale mus. De unge mus derimod blev hurtigere affældige og døde i gennemsnit 30 pct. tidligere end normalt.

Pierpaolis tese er derfor, at pinealkirtlen og melatonin er involveret i en stor del af de processer, der holder os vitale og i live. Han har således forsket i melatonins betydning i forhold til overgangsalderen og immunforsvaret – og forsker den dag i dag stadig i signalstoffets indvirkning på vores livslængde.

Den cirkadiske rytme

Den cirkadiske rytme fungerer som et indre urværk, og denne rytme findes i alle vores celler, ja, faktisk i alle levende organismer. Rytmen står blandt andet bag reguleringen af døgnrytme og hormonbalance og har indflydelse på, om der ”tændes” eller ”slukkes” for enkelte gener.

Melatonin-receptorerne, som findes overalt i kroppens væv, kontrollerer og vedligeholder også kroppens cirkadiske rytme eller indre urværk. I en helt perfekt verden ville vores indre ur være synkroniseret med jordens rotation, sol og måne, dag og nat, men vi udsættes i langt højere grad end tidligere for kunstigt lys, blåt lys fra computere, rejser over tidszoner, natarbejde og meget mere. Det kan forvirre og sætte den fine, indre rytme under pres og derved skabe ubalance.

Nobelprisen i medicin gik i 2017 til Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young for deres opdagelse af, hvilke molekylære mekanismer, der styrer den cirkadiske rytme. Deres opdagelse forklarer, hvordan planter, dyr og mennesker tilpasser sig deres biologiske rytme, så den er synkroniseret med jordens omdrejninger.

Vores indre ur regulerer særdeles væsentlige kropslige funktioner, og forskerne fandt, at kronisk forskydning mellem vores livsstil og den cirkadiske rytme kan være forbundet med øget risiko for udvikling af forskellige sygdomme.

Melatonin og hormonbalancen

Melatonin regulerer også indirekte hormonbalancen og påvirker niveauerne af flere af kroppens hormoner. Udskillelsen af en række hormoner afhænger således af døgnrytmen, lys- og mørke-cyklus samt af søvnkvaliteten. Det drejer sig om såvel stofskifte- som vækst-, mætheds-, stress- og kønshormoner, der påvirkes og reguleres via interaktioner mellem den cirkadiske rytme, søvn, lys og mørke og melatonin.

Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt at respektere den indre cirkadiske rytme, sove i fuldstændigt mørke, få lys igennem iris i dagtimerne og prioritere en god nattesøvn højt. For forstyrrelser i søvnen og kroppens udskillelse af melatonin kan medføre hormonelle ubalancer.

Søvnforstyrrelse kan påvirke, hvad vi spiser, og når vi er trætte og uoplagte, har vi tendens til i højere grad at vælge de fede og søde fastfood-fødevarer. Stofskiftet kan påvirkes negativt, ligesom vores vægt, appetit, blodsukkerbalance, stresshormonniveauer og immunforsvar påvirkes af en døgnrytme og melatoninproduktion, der er ude af balance.

Melatonin og overgangsalderen

Der sker store forandringer i kvindekroppen omkring 50 års alderen, når vores østrogenniveauer falder, vores menstruationer ophører, og vi dermed også ophører med at kunne få børn. Vi kalder denne fase for overgangsalderen. Udover de følelsesmæssige udfordringer, denne forandring kan medføre, så oplever mange kvinder også fysiske symptomer i form af blandt andet hedeture, vægtøgninger, humørforstyrrelser og dårlig søvn.

En ny undersøgelse, foretaget af blandt andet Dr. Walter Pierpaoli samt en international gruppe forskere har vist, at kvinder i overgangsalderen formodentlig vil kunne drage fordel af tilskud af melatonin. Dette signalstof ser ud til at kunne lindre nogle af de ubehagelige symptomer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen.

Melatonin spiller en overordnet hormonel rolle, og forskerne bag denne undersøgelse antyder, at det kan være et drastisk fald i kvindernes melatoninniveauer, der medvirker til udvikling af disse symptomer. Derfor indikerer dette studie, at melatonin, givet til kvinder i overgangsalderen som tilskud til natten, ikke kun vil kunne hjælpe til en bedre nattesøvn, men muligvis også kan have humørforbedrende og beskyttende effekter.

Forskerne bag studiet slår fast, at der er behov for yderligere forskning, men at noget tyder på, at melatoninbaseret terapi til kvinder i overgangsalderen, i doser på 0,5-1 mg til natten, vil kunne afhjælpe flere symptomer i forbindelse med overgangsalderen.

Melatonin er et vigtigt signalstof

Jeg drog således fascineret og inspireret hjem til Danmark og besluttede, at jeg efter bedste evne ville forsøge at bidrage til en øget oplysning omkring de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med det blå og kunstige lys, som vi udsætter os selv og vores børn for, og lysets effekt på produktionen af det vigtige stof.

Melatonin påvirker næsten alle funktioner i kroppen. Ifølge Pierpaoli er det livets hemmelighed, vi finder i pinealkirtlen. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale, at vi tilstræber at leve efter vores indre rytmer og prioriterer en god nats søvn i fuldstændigt mørke.

Har du fået lyst til at læse mere om ’Søvnhormonet’ melatonin, dets indvirkning på kropslige balancer, og hvordan du optimerer produktionen og dermed livskvaliteten, så kan du læse mere i min seneste bog ’Søvnhormonet melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet’.

 

---

 

Dr. Walter Pierpaoli: ”Vores pinealkirtel på undersiden af hjernen fungerer som en slags livsklokke. Der foregår en cyklisk neuroimmunmodulering og en form for overordnet styring af hormonerne, afhængig af døgnrytmen. Pinealkirtlen har stor betydning for vores indre balancer, vitalitet og sundhed. Samme pinealkirtel fungerer også som en dødsklokke, der lukker ned for livet, når tiden er inde. Min forskning med mus har vist, at kan vi holde pinealkirtlen sund, kan vi formodentlig også leve længere.”

Dr. Walter Pierpaoli: ”For meget kunstigt eller blåt lys kan ødelægge melatonin-produktionen.” Pierpaolis tese er derfor, at pinealkirtlen og dens produktion af melatonin er involveret i en stor del af de processer, der holder os vitale og i live.