Men hvad gør forhuden egentlig godt for?

Af: Clara Edgar

Foto: AdobeStock

Omskæring af drengebørn var sidste år en politisk varm kartoffel. Folketingets partier blev nemlig tvunget til at debattere, om omskæring skulle have en aldersgrænse, efter 50.000 mennesker skrev under på et borgerforslag om netop det. Men hvorfor er emnet overhovedet relevant?

Ved Intact Denmarks telt på folkemødet er Lene Nyhus ved at gøre klar til at fortælle de fremmødte ti ting, de nok ikke vidste om penis. Nyhus er forkvinde for Intact Denmark, som er en organisation, der kæmper imod omskæring af raske drenge, piger og interkønnede børn. Det er også Nyhus, som sidste år stillede borgerforslaget om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske børn.

Forslaget opnåede relativt hurtigt de 50.000 underskrifter, som skal til, for at folketinget tager emnet op. Og det skabte røre i Christiansborgs andedam. Flere partier havde svært ved at tage stilling. Liberal Alliance, Alternativet og De Konservative fritstillede deres medlemmer, hvilket betyder, at der ikke er en partipolitisk linje på emnet, og hvert medlem kan stemme efter sin overbevisning. De Radikale var imod. SF var for forbuddet.

Når det er så svært, skyldes det i høj grad grænsen mellem retten til at dyrke sin religion og individets ret til at bestemme over egen krop. Men det er ikke det, det skal handle om denne formiddag. Her skal det nemlig handle om, hvad den omdiskuterede forhud faktisk betyder, og hvad det vil sige at få den fjernet.

Hvad mister man ved omskæring?

Menneskekroppen er helt grundlæggende skabt med de dele, den har brug for. Med undtagelse af blindtarmen, som kan fjernes, uden det skaber problemer, er der konsekvenser, hvis dele af kroppen stopper med at fungere eller bliver fjernet.

Det betyder ikke, at vi ikke godt kan leve med en nyre, en arm, uden synet eller med nedsat lungefunktion, men det har sine udfordringer. Sådan er det også med forhuden. For det er ikke bare en ubrugelig hudflap. Var den det, ville den nok også være forsvundet med evolutionen. Men den er her endnu, og det er den, fordi den har en funktion.

Forhuden hos en voksen mand er på størrelse med en halvtredskrone seddel og virker både beskyttende og yderst nyttig i seksuel kontekst. For der er slimhinder i forhuden. Slimhinder, som er med til at gøre den kønslige omgang nemmere og mere behagelig. Fjerner man forhuden udtørrer slimhinden. Det betyder ikke, at man ikke godt kan have det sjovt på lagenerne, men det vil som oftest være nødvendigt med lidt smørelse.

Det lyder måske ikke så slemt. Men faktisk kan omskæringen have mere vidtrækkende konsekvenser for mandens nydelse ved sex og øge risikoen for infektioner.

Følsomheden, der forsvandt

En stor del af mandens følsomhed sidder i forhuden. For unge mænd er den nedsatte følsomhed, som kommer med ikke at have huden, ikke så stort et problem. Som Nyhus siger, så vil disse unge mænd måske endda være blevet rost for, at de kan holde længe i akten. Men i takt med at alderen stiger, falder følsomheden også. På sigt kan det faktisk betyde, at det kan være svært at mærke noget.

Nyhus har gennem sit arbejde været i kontakt med en mand, som simpelthen havde mistet følsomheden fuldstændig. Han gik til lægen, som ikke rigtig troede på, at det kunne passe, men måtte efter granskning af de ædlere dele konstatere, at det var sandt. Manden mærkede intet.

Når det sker, er der ikke meget at gøre. For forhuden kan ikke syes tilbage eller gendannes. Den eneste mulighed for at få noget, der bare minder om, er at arbejde med at strække den hud, der er på penis, så den kan komme til at få lidt af den samme funktion.

Det er dog en langtrukket proces.

I forhold til infektionsrisikoen viser undersøgelser, at omskæring øger risikoen for urinvejsforsnævring, som kan lede til infektioner, markant.

Ikke bare “et lille snip”

Tal fra Sundhedsstyrelsen estimerer, at det er mellem 1000 og 2000 drenge der årligt bliver omskåret af rituelle årsager. På verdensplan er omkring en tredjedel af mænd omskåret, og i USA anbefaler man faktisk, at drengebørn bliver omskåret.

Et argument for er sundhed og renlighed. Et andet er det religiøse aspekt, og at det ”lille snip”, som indgrebet til tider bliver omtalt som, faktisk ikke er så skadeligt. Men det er en sandhed med modifikationer. Et dansk registerstudie fra 2016 konkluderer nemlig, at risikoen for urinvejsforsnævring er markant større for omskårne drenge og mænd. Faktisk konkluderer analysen, at risikoen kan øges op til 26 gange.

Analyse udfordrer dogme

Morten Frisch, overlæge, dr.med., ph.d. på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut, samt adjungeret professor på Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet, er en af de to forskere, som står bag analysen. Han udtalte i forbindelse med udgivelsen at:

– Det er første gang, nogen systematisk har fulgt op på omskårede drenge over mange år, efter de er blevet omskåret. Vores arbejde udfordrer dogmet om, at omskæring bare er et lille niv i tissemanden, som sjældent medfører negative konsekvenser. Vores estimater for den relative risiko er ganske rigtigt meget høje, men de er i glimrende overensstemmelse med over 100 år gammel klinisk viden, især i lande, hvor omskårne drenge og mænd udgør en langt større del af befolkningen, end tilfældet er i Danmark.

Der er selvfølgelig en gruppe af mænd, som bliver omskåret af medicinske årsager som forhudsforsnævring. Det er ikke den gruppe, som Intact Denmark vil sætte fokus på eller ramme med en aldersgrænse – en aldersgrænse, som vel at mærke endnu ikke er blevet til noget.

Blandt de fremmødte ved teltet på Allinge havn er det tydeligt, at både unge og ældre mænd er blevet berørt af Nyhus’ ord. Flere gange har de rynket på næsen eller trukket ansigtet sammen i smertelige folder. Men det er naturligvis ikke ansigtskramper, der skal styre lovgivningen på sundhedsområdet. Spørgsmålet er og bliver frem ad rettet, hvad der skal ligge til grund for loven om omskæring?

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Der står i artiklen, at blindtarmen kan fjernes uden at det giver problemer. Men blindtarmen menes at have betydning for opformering af nyttige tarmbakterier, hvilket er beskrivet bl.a. her: https://www.naturli.dk/artikel/har-vores-blindtarm-alligevel-en-gavnlig-effekt/

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *