Mennesker dør af knuste hjerter

Engang grinte lægerne lidt af teorien, men i dag er der udbredt enighed om, at du godt kan dø af et knust hjerte.

De fleste kender sikkert til historien om et gammelt ægtepar i familien eller bekendtskabskredsen, hvor mand og kone er døde med få ugers mellemrum. Det er ikke ualmindeligt. Og det er svært ikke at tænke, at den længstlevende døde af sorg.

Knust hjertesyndrom

Det er da også ofte tilfældet. Mennesker kan miste livsgnisten, og de kan rammes af ”knust hjertesyndrom”. I førstnævnte tilfælde kan det være en komplikation af flere faktorer – i den sidste er der tale om akut hjertesvigt, hvor to tredjedele af hjertemusklen lammes, så pumpen kører på en tredjedel kraft. Det kan akut medføre besvimelse, og hjertet kan efterfølgende aflastes med beta-blokkere og blodfortyndende medicin.

”Knust hjertesyndrom” rammer oftest ældre kvinder, der har været udsat for en belastning af psykisk eller fysisk art. Det kan være en lungebetændelse, diarre, eller en stor sorg. Altså sygdomme og tilstande, der normalt ikke opfattes som videre alvorlige, når de rammer ellers raske mennesker. Syndromet rammer omkring 30 patienter om året, og heraf medfører den døden hos ca. en tiendedel.

Hjerneprocesser påvirker kroppen

Der er bred enighed om, at psyken og fysikken er nært forbundet. Når vi rammes af sorg, begynder nogle processer i hjernen, der også har indvirkning på kroppen.

– Hjernen sender en masse signaler ned til kroppens organer, når vi belastes, og det er dét, vi kan mærke. Vi har en slags programpakke i hjernen, som udløses, når vi er udsat for stress. Fra naturens side er den tiltænkt som en hjælp, når man skal slås mod en fjende eller flygte. Den betyder, at der bliver frigivet en masse stresshormon, som får hjertet til at slå hurtigere og hårdere, siger Thomas Emil Christensen, der er læge på Rigshospitalets hjerteafdeling og en af de eneste eksperter i ”knust hjertesyndrom” i Danmark, til dagbladet BT.

Det kan en rask krop sagtens tåle. Stress er som bekendt helt ufarligt, når det er kortvarigt. Men eksempelvis ældre kvinder har en sårbarhed, som gør dem særligt udsatte.

Østrogen kan hjælpe mod sorgen

Ingen ved med sikkerhed, hvorfor nogle kan tåle det, men andre ikke kan. Man ved dog, at østrogen har en beskyttende virkning på kvindehjertet, og den virkning aftager, når kvinder går i overgangsalderen. Det kan rumme en del af forklaringen.

Når mennesker ikke rammes af hjertesvigt men alligevel dør som følge af sorg, handler det mest om, at de taber lysten til at leve, så de holder op med at spise og drikke – ligesom en latent sygdom i kroppen også kan bryde ud. Måske har de brugt så mange kræfter på at passe ægtefællen i dennes sygdom, at deres eget helbred har været presset i baggrunden. Når de så endelig kan falde ned og bearbejde sorgen, mærkes svækkelsen, og deres liv ebber ud.

Så der er god grund til at passe på mennesker, der har mistet. Lad dem vide, at de er vigtige og elskede, og vær til rådighed, når sorgen skal bearbejdes.

Kilde: BT.dk