Mental balance: tænk stort og sats småt!

At være i mental balance handler ikke om at sidde stille hele tiden og sprede en aura af zen omkring sig. Det handler i lige så høj grad om udvikling, at turde miste fodfæstet og så gribe sig selv igen. At skabe et flow, der veksler mellem ro og bevægelse og følger den røde tråd, der giver livet mening for dig.

 

”Det er altså ikke realistisk i et liv som mit,” udbrød en stresset klient opgivende, da jeg foreslog hende – i hvert fald til en start – at sætte tempoet ned og mærke efter.

Og nej, hun har ret, det er ikke bare et spørgsmål om at slappe af, fordi vi skal jo leve vores liv her og nu – og ikke i en verden af i går, eller som en ensom munk, der har meldt sig ud at det moderne liv.

Den ubalance, der kan føre til stress og depressioner, udløses ofte af konstant pres, travlhed og usikkerhed, men manglende overskud og livsgejst er i lige så høj grad forbundet med en følelse af at være låst – ikke at kunne (eller turde) flytte sig fra det, som vi kun kender alt for godt og ikke trives med (længere).

 

Balance opnås først og fremmest i en vekselvirkning, som udvikler din person og sørger for, at dit liv “følger med dig”.

Det vil f.eks. være (næsten) utænkeligt, at dit arbejde, din bopæl, dine relationer, interesser mv. IKKE forandrede sig gennem hele dit liv.

Ting sker, så at sige, hele tiden, hvad enten du vil det eller ej. Derfor skal dine rammer og den måde, hvorpå du bruger dine evner, energi, tid og penge, naturligvis afspejle det sted, du befinder dig, er på vej hen eller drømmer om at komme hen. Det vanskelige består i overgangene og valgene:

– Hvilke behov og hensyn skal du vægte højest, og hvad skal du satse på fremover for at opleve den eftertragtede balance?

 

Det, vi kunne kalde ”livets logik”, gælder i al sin velkendte kompleksitet: Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Det giver os først og fremmest to opgaver, når vi skal finde og holde balancen, udvikle os og finde ro:

1) at vi forstår at udlede læren af vores erfaringer

2) at vi tager kloge beslutninger og giver det nye en reel chance.

Der findes også et afgørende 3. punkt, som vi vender tilbage til lidt senere.

 

”Jeg har jo prøvet alt muligt…” fortsatte klienten, ”og jeg ryger for det meste tilbage i den gamle rille efter et stykke tid.”

Ja, det er ikke så underligt … For ofte forsøger vi kun at ændre eller tilføje et ultralille afgrænset område i vores liv, mens alt andet forbliver det samme!

Det ville nærmest være ulogisk, hvis det lykkedes at lave sådan en ”næsten-forandring”. De forholdsvis let tilgængelige ydre udviklingsområder – som f.eks. regelmæssig motion og sund kost – kan give dig energi og overskud, men de er først og fremmest en mellemstation til det egentlige mål: at du føler dig tilfreds og i balance med dig selv og dit liv.

Det kan ikke siges for ofte: Det er reelt ikke den gode kondi, de tabte kilo eller den flotte hud, som gør dig tilfreds med den, du er – det er balancen mellem dine livsmål og dit livs indhold, der giver følelsen af mental balance, ro OG udvikling.

Desværre kan skuffelser og manglende selvtillid spænde ben for vores tiltro til, at vi faktisk kan få det bedre og ændre vores liv, uden at smide alt overbord. Det sker simpelthen, fordi vi har for store og abstrakte forventninger til os selv:

• ”Jeg vil være sund” (ja, men hvad er det for dig?)
• ”Jeg vil være lykkelig” (ja, men i forhold til hvad/hvem?)
• ”Jeg vil have succes” (ja, men på hvilke områder?)

 

Når du skal finde en bedre mental balance i dit liv, er de store forandringer ikke altid inden for rækkevidde, i hvert fald ikke i ét hug. Selvom dine nye tiltag handler om mindre ydre ting, kan du begynde netop dér for at opbygge dig selv og skabe rum for et liv i balance – på den lange bane.

De udviklingsforløb, der oftest – og hurtigst(!) – fører til målet, består af helt konkrete aktiviteter, som gentages, evalueres/revideres og gentages på ny. Det handler om at satse i det små – i form af konstante, men overskuelige og afgrænsede tiltag.

Når du evaluerer de konkrete ændringer, du har foretaget i dit daglige liv, bliver det tydeligere, hvilke mekanismer i dig selv eller omgivelserne, der hindrer såvel udvikling som ro i netop dit tilfælde.

 

Når du stopper op for at evaluere din udvikling, kan en terapeut med fordel støtte dig ved at sætte dine nye tiltag, herunder dine mislykkede forsøg, ind i en sammenhæng og dermed klarlægge eventuelle indgroede mønstre for dig. Men det vil altid være dig selv, der gør forskellen. Som en vedvarende – ja, livsvarig – praksis kan du stille dig selv spørgsmål og gøre status:

• Hvordan har de enkelte tiltag fungeret?
• Hvad ligger bag disse resultater/denne udvikling?
• Hvad kræver det at opnå yderligere fremskridt i den ønskede retning?

Du kan med fordel bruge de klassiske værktøjer, som kendes fra coaching og selvcoaching: notater, dagbog, mindmaps, visualiserende modeller, prioriterede lister og ikke mindst indspark og inspiration fra andre, f.eks. venner/familie, ”idoler”, mentorer eller relevante interessegrupper.

 

Beklager, den findes netop ikke. Vi kunne også sige: ”Den gyldne løsning er altid den næste” – fordi det er hele pointen med at finde balancen og rytmen i livet. Det afgørende pkt. 3 er:

– Desværre, du kan ikke hvile på laurbærrene ret længe ad gangen…

I sagens natur vil ethvert tiltag – ændring eller vane – blive indhentet af tiden, udefrakommende forhold og din udvikling i sig selv. Selve drømmen om at finde ’opskriften’ på mere eller mindre permanent balance, ro og tilfredshed er en selvmodsigelse.

Selv munkens ro er baseret på vedvarende praksis. Gentagelsen af ritualer og bønner (tiltag) og meditationen (refleksion) lægger et fundament, hvor munken også skal være fleksibel, lydhør og forandringsvillig for at nærme sig sin Gud eller opnå den “oplyste” tilstand.

Balance kan fremfor alt defineres som en proces, ikke et resultat. Akkurat, som hvis du står på vandski: Du må holde dig i fart og foretage småjusteringer hele tiden for at blive stående. Men hvordan holder man så fast i og overkommer sin kamp for at få mere balance – ro OG udvikling – i sit liv?

 

Ligesom du skal tænke konkret og målrettet i den daglige praksis, har du brug for at tænke STORT og blive bevidst om, hvad du egentlig vil med det her liv …

Når du udfører nye tiltag og justeringer, har du brug for en rød tråd at styre efter – ligesom munken har sin tro. Dine mindre ændringer og refleksioner må have en rettesnor for ikke at blive meningsløse, ikke mindst når du oplever, at et tiltag slår fejl, og du må prøve noget andet.

Under en større oprydning fandt jeg for nylig en notesbog – dem har jeg rigtigt mange af – som jeg åbenbart havde skrevet i for 15 år siden på et tidspunkt, hvor jeg gjorde status for mit liv.

Jeg havde formuleret mine livsmål – store, men meget klare stod de skrevet der på siden. Jeg havde glemt alt om, at jeg havde skrevet dem ned, også ordlyden, men jeg måtte konstatere, at jeg faktisk havde levet efter dem, og var godt på vej.

Som et frø, sat for mange år siden, har det spiret og udviklet sig år efter år. Uden kurs risikerer vi at gå i ring. Derfor er det så vigtigt at blive bevidst om, hvad der betyder noget – alt det, vi ikke kan leve uden, og det vi bare SÅ gerne vil opnå – helt ind i hjertet.