Mere grøn mad uden benspænd 

Professor Bente Halkier fra Klimarådet mener, at der skal færre benspænd og løftede pegefingre til, før danskerne vælger mindre kød i køledisken. 

Vi ved det jo godt: Det er ikke klimavenligt at snuppe et halvt kilo hakket oksekød i køledisken og lave det til hakkebøffer med bløde løg. Men det fungerer jo. Alle omkring bordet kan lide det, og det er nemt at købe ind til og lave.  

Kødcentreret madkultur

Det er den problematik, professor Bente Halkier dykker ned i i sin forskning og forholder sig til i Klimarådet. Danskerne vil gerne købe mindre kød og spise mere grønt, men der er for mange benspænd i hverdagen. 

Netop modsætningen mellem, hvad vi ved er bedst, og hvad vi rent faktisk gør, står i centrum for en stor del af professor Bente Halkiers forskning. En hverdagssociologi, som hun har bragt med ind i Klimarådet, hvor hun siden 2020 har bidraget med sin viden om, hvordan vores vaner og rutiner styrer vores daglige forbrugsvalg.  

– Vores madkultur er meget kødcentreret: Frikadeller med noget til, stegt flæsk med noget til, kylling med noget til. Derfor er det heller ikke så nemt at skære ned på kødet, som nogle policymagere forestiller sig. Det er også en af grundene til, at der er kommet alle de der køderstatningsprodukter, som hjælper dem, der synes de har brug for en ’trædesten’. Desuden er der en masse mennesker, for hvem mad bare ikke er særlig interessant, og som ikke siger: ’Nu prøver vi lige at lave noget umami-substituering med svampe og soltørrede tomater, siger Bente Halkier til ku.dk. 

Tyve retter i baghovedet

Hun peger på, at hele familien har indflydelse på madsammensætningen på tallerkenen. Børnene har f.eks. langt mere at skulle have sagt. De mener måske ikke, at de kan blive mætte uden kød. 

De fleste danskere har et bagkatalog på under tyve retter, som de kan købe ind til på rygraden. Det er nemt at købe ind til boller i karry, hvis du har lavet det 50 gange før. 

Bente Halkier mener derfor ikke, at en informationskampagne er tilstrækkelig: 

– Man antager, at hvis bare vi giver folk nok viden om verden, så handler de også anderledes. Det gør de ikke, siger hun.  

Fællesskabets værdi

Vejen frem er bl.a. kantiner og offentlige køkkener, som laver mere klimavenlig mad.  

– Fordelen er, at du som almindelig borger bliver fritaget for selv at tage stilling, opsøge opskrifter og udvikle kompetencerne til at lave maden. Du kan bare gå ind i din kantine, prøve retterne af og opleve, at den grønne mad kan smage godt og mætte. Folk ser, at det ikke kun er ’os’ rundt om bordet, der spiser den klimavenlige mad. Smedene fra Afdeling C og sygeplejerskerne ovre fra Anæstesi gør det faktisk også. Gennem offentlige køkkener har man derfor mulighed for at nå andre end de allerede overbeviste middelklassefolk, siger Bente Halkier, der håber, at køkkenerne kan lokkes til at lave “takeaway” eller lægge en opskrift ved, så personalet kan prøve den samme ret hjemme i eget køkken, siger hun.  

Vigtigst at skære ned

Det vigtigste er ifølge Bente Halkier at skære ned på kødforbruget – ikke at blive vegetar eller veganer. Den største klimaeffekt kan opnås, hvis alle danskere skærer ned på kødet – ikke hvis en lille andel helt fjerner kødet fra kosten. I øjeblikket er det blot omkring fem pct af den danske befolkning, der opfatter sig selv som vegetarer eller veganere. Til gengæld er der en meget stor del af befolkningen, der er bekymrede for klodens tilstand og gerne vil spise mere klimavenligt.  

Kilde: ku.dk