Mere kropsbevidsthed: Sæt dig selv på dagsordenen

Hvis du lige tænker et øjeblik over, hvor meget af din dag der går til DIG? Og hvor meget går til andre? Når vi lever i hovedet uden kropsbevidsthed, glemmer vi ofte kroppen – og dermed os selv. Men kroppen kan være en god rettesnor for, hvad du har behov for.

 

Hvor meget tid bruger du dagligt på ene og alene at opfylde dine behov og på at tilgodese din kropsbevidsthed …?

For rigtig mange af os, er det nok ikke ret meget. Ofte farer vi rundt og forsøger at opfylde de krav, der stilles fra andre dagen lang. Krav fra arbejdsgiver om at levere dit eller dat, krav fra familien, og ikke mindst de krav du har adopteret fra andre – krav om sund mad på bordet, veltrænet krop, bund i vasketøjet og et hjem, der spiller.

Hvor meget tid bruger du på at komme hjem i din egen krop og opfylde de behov du har – lige nu og her?

Resultatet af at overhøre vores egne behov bliver, at mange af os lever mest i hovedet – mens vi intet kender til kropsbevidsthed.

 

Hvis du er med på et lille tankeeksperiment, så tænk over, hvor mange af dine daglige opgaver og gøremål du egentlig kunne foretage dig uden din krop – hvis vi vel at mærke lige ser bort fra transport af hovedet, altså at komme fra A til B.

Hvor meget af din dagligdag kunne du stadig og uden problemer udføre, hvis du kun havde et hoved og dine to arme? Ret meget, ikke?

Men fordi vi lever så meget af vores liv uden at ænse vores krop som helhed, så glemmer vi at lære signalerne fra kroppen at kende og tage dem alvorligt. Vi får en dårligere kropsbevidsthed.

 

Du kender med garanti folk, der har været helt nede med stress. Måske har du selv, måske har en eller flere venner eller kolleger. Jeg har gennem tiden mødt rigtig mange både privat og via mit arbejde. Og alle, 100 pct., siger bagefter, at de fik en masse advarsler fra kroppen, om at der var noget galt.

Søvnen blev dårlig, de fik hjertebanken, tågehjerne, kort lunte, blev grådlabile eller følte at musklerne var spændt fra top til tå.

Men de kunne ikke overskue at gøre noget ved det, eller vidste ikke hvad de skulle stille op, eller trøstede sig med, at det kun var en overgang, og at det snart ville blive bedre. Og derfor gjorde de ikke noget. Jeg forstår det jo godt, men det er da en uskik, at vi vælger at overhøre kroppen … os selv.

Vi er ikke vant til at tage os særlig godt af os selv – hvilket går ud over vores kropsbevidsthed. Så vi ved heller ikke, hvad der vil være bedst at gøre i situationen. Derfor fortsætter vi og bortforklarer det hele, og pludselig er vi virkelig langt ude.

 

Det er en god vane at komme hjem i sin egen krop mange gange hver dag. Bare lige på et kort besøg. For lige at tage et tjek på situationen.

Et eksempel: Gør det til en vane, at du jævnligt slipper det, du sidder med, det kan f.eks. være hver gang, du går ud for at hente vand eller for at tisse, at du så lige mærker din krop igennem:

• Hvordan føles mine ben, min ryg, min mave, mine skuldre, arme, nakke, kæber, min energi?
• Har jeg brug for at stå op, gå lidt rundt, sidde ned og evt. på en anden måde?
• Har jeg behov for at gabe, kigge langt ud af vinduet på ingenting, trække vejret et par gange?

Altså, væn dig til at sende din opmærksomhed indad et øjeblik og spørge: Hvad har jeg behov for lige nu? Lige gennemscanne kroppen og mærke efter – og styrke din kropsbevidsthed.

 

Hvor ofte hører vi ikke, at folk (måske er det dig selv, dette handler om) ikke går i seng, når de er trætte, men bliver hængende foran tv eller i sofaen?

Hvis vi hele tiden vælger at overhøre kroppens signaler, så gider den til sidst ikke sende signalerne overhovedet.

Jeg læste for nylig, at i mange brancher, der har med mennesker at gøre, og som har travlt, er underbemandet osv., er det helt almindeligt, at mange ansatte lider af forstoppelse. Det bunder i, at de ikke har tid til at gå på toilettet, når trangen melder sig.

Med tiden stopper kroppen med at sende de signaler, for der bliver jo alligevel ikke handlet på det. Resultatet er, at man får kronisk forstoppet tarm. Og at få de signaler om trang genetableret er noget, der tager sin tid og er svært.

Det samme med det at have trang til at gabe eller strække sin krop. Det ligger i vores natur at have det behov, men vi har ikke gjort det længe, og derfor arbejder vi os længere og længere væk fra vores sande natur.

Både stræk og gab er ny energi, ny ilt til hjerne og krop. Samtidig med at det afspænder krop og nervesystem og derfor reducerer stress.

 

Nu skal jeg give dig nogle genveje til at få dig selv på programmet igen.

1. Beslut dig for, at hver eneste gang du bliver afbrudt i dit arbejde – og det sker mange gange hver dag – så gør du noget godt for din krop. Døjer du med spændte skuldre, hovedpine, drikker du for lidt vand eller føler du dig stresset? Så læg noget, der kan kompensere for det ind i alle de små afbrydelser. Rul med dine skuldre, hent vand, åben vinduet, træk vejret, kig langt ud ad vinduet på ingenting … Hurtigt vil din krop erfare, at det føles godt og det vil vække dit system op fra Tornerosesøvnen. Samarbejdet med dig selv og din krops behov er ved at komme frem i lyset igen!
2. Når du skal hjem fra arbejdet, så sæt dig i bilen, toget, bussen, cyklen eller gå, imens du ser en stor kommode for dit indre blik. Kommoden er dit job. Forestil dig nu, ved at se det for dit indre blik, at du lukker alle skufferne pænt i. Og først åbner dem, når du skal på arbejde igen næste gang. Nu er det tid til fritid. Nu er det tid til dig.
3. Om aftenen når du ligger i din seng, eller hvis du tager et hvil på sofaen om eftermiddagen, så scan din krop igennem og mærk den ordentligt. Mærk dine fødder, og måske kan du mærke hver enkelt af dine 10 tæer, underben, knæ, lår, balder, lænd, hele ryggen fra haleben til kranie, hovedet, ansigtsmuskler, kæber og tunge. Er alt afspændt? Skuldre, arme og åndedræt. Dette vil træne dig i at mærke din krop igennem, og du vil efterhånden kunne lave de hurtige scanninger i dagens løb på ingen tid og med sikker fornemmelse
4. Stop op og mærk efter, når f.eks. trangen til sukker (eller chips, kaffe, shopping, mad osv) opstår. Mærk, hvad den følelse egentlig handler om. Hav en indre dialog med dig selv, om du virkelig KAN være sulten, kaffetørstig mv. Er det reelt eller er det nogle signaler, der tolkes forkert?

Det gode er, at så snart du kommer i gang med at lytte og imødekomme din krops naturlige signaler, så mærker du hurtigt en forbedring både af din tilstand og af dit energiniveau, og det giver dig bare motivation til at fortsætte.