Frostvarer tilbyder et alternativ til frisk frugt og grønt. Det har stort set samme næringsværdi, og er samtidig renset, snittet og klar til brug.
Læs også: SOS til tør hud
Frugt og grønt er den sundeste mad, du kan spise.
Men hvorfor har naturen så valgt at gøre grøntsagerne så besværlige at tilberede? Hvorfor er det altid nødvendigt at skrælle, udskære, marinere, koge, stege, så det er lige før, man taber tålmodigheden og forlader køkkenet med uforrettet sag …?!
Og hvis du vælger at springe over madlavningen et par dage, ligger de allerede indkøbte grøntsager i køleskabet og bliver bløde, kedelige.
Det kan synes som hårdt arbejde med al den snitten og gøren ved. Måske endda så hårdt, at det forklarer, hvorfor nogle mennesker fravælger de sunde jordens gaver.
Men der er ingen grund til at undvære frugt og grønt, selvom du nærer modvilje mod tilberedningen.
Frostvarer tilbyder et alternativ, som har stort set samme næringsværdi, og som samtidig er renset, snittet og klar til brug. Desuden kan du tage præcis den mængde, du ønsker, og lade resten ligge i fryseren til senere brug. Nemt, effektivt og uden madspild.
Hvis du gerne vil spise flere grøntsager, og du ser en god løsning i frostprodukterne, vil det altid være at anbefale frem for at have store mængder af kød, mejeriprodukter og fedtmættede løsninger på tallerkenen.
Er du i tvivl, om du får vitaminer og mineraler nok fra de frosne varer, kan du supplere med en multivitaminpille, som kan fjerne denne bekymring.
Og når du spiser færre af de animalske madvarer, har du allerede gjort noget godt for både din sundhed og for den verden, vi alle skal leve i.
Selvom frosne grøntsager ikke er friske, indeholder de stort set samme mængde næringsstoffer. De grøntsager, som er dyrket med det formål at blive frosset ned, bliver gjort klar til den kolde opbevaring næsten med det samme, efter de er plukket. Derfor undgår de også nogle af de ting, som får vitaminerne til at fordampe, og når de først er frosset ned, tager det lang tid, før de begynder at miste næringsværdi.
Faktisk mister frisk frugt og grønt en hel del af deres vitaminer og mineraler ved blot at ligge til opbevaring, efter de er plukket, uanset om de ligger på lager, i supermarkedets disk eller hjemme hos dig selv.
Når der er mad tilbage i gryderne, efter du selv har været i køkkenet, skal du ikke tøve med at bruge din fryser. Nedfrosne rester fra aftensbordet er en åbenbaring på tirsdag i næste uge, hvor du kommer sent hjem fra arbejde og ikke helt har energi til at finde kokkekniven frem.
Man advarer imod at genfryse frostgrøntsager. Det er også rigtigt, at du ikke skal lade en pose fine ærter ligger og tø på køkkenbordet, før du fryser den ned igen (de bakterier, der var sendt i dvale af frosten, kan få tid til at vågne og formere sig, inden de er tilbage fryseren).
Men de frosne grøntsager, der har været brugt til at tilberede en ret (og som derfor har været i kog eller i ovnen eller lignende), de er ikke farlige længere. De kan fryses ned sammen med den øvrige rest uden risiko.
Frossen spinat vil ofte have mere C-vitamin, frosne ærter eller grønne bønner samt hindbær mere C- og B9-vitamin, og frost-gulerødder en større mængde A-vitamin og kostfibre end friske ditto, som har ligget en uges tid. I et forsøg blev dokumenteret, at spinat mistede 80% af sine C-vitaminer på 2 dage i stuetemperatur. Tabet var kun 33% på køl, men dog stadig en grund til at tillade sig selv at bruge frossen spinat.
Grøntsagerne er typisk varmebehandlet i større eller mindre grad, før de bliver nedfrosset. Det betyder, at du har en ekstra sikkerhed for at undgå bakterier og vira. Dog har det også den følge, at de mister nogle af deres næringsstoffer (i størrelsesordenen 10-15%).
Vær opmærksom på, at hindbær for det meste er håndplukkede på grund af deres skrøbelige karakter. Det øger risikoen for, at plukkerne har overført smitte til bærrene, som typisk ikke er varmebehandlet før nedfrysning. Det anbefales af Fødevarestyrelsen, at du koger frosne hindbær ca. et minut, før du bruger dem i deres rå form.
Bemærk også, at selvom grønne bønner og edamamebønner er blancherede og har et temmelig lille indhold af giftstoffet lektin, anbefales det at koge dem i 5 minutter frem for at benytte dem utilberedt i f.eks. en smoothie.
Tilberedning af frosne grøntsager er en disciplin for sig. Ikke mindst fordi du risikerer at gøre grøntsagerne ret vandede, hvis du lader dem tø op før brug.
Anbefalingen er typisk, at frost-grøntsager kommer fra fryseren og direkte i den madret, de er tiltænkt. Vitaminer og mineraler forsvinder meget hurtigere, hvis de får lov at tø langsomt op. Tilbered gerne frostgrønt i dampkoger eller mikroovn for at bevare næringsværdien.
Ikke alle varer, du finder på frost i supermarkedet, er fulde af essentielle næringsstoffer. Nedfrysningen tilføjer ikke noget til produktet; det bevarer udelukkende fødevaren (eller måske er ”det spiselige produkt” en bedre beskrivelse) i den samme tilstand, som da den var helt frisk.
Så frosne færdigretter, pommes frites, diverse kød- eller fiskestykker rullet i rasp, frostpizza – det er stadig ikke mad, som gør noget godt for dig. Tværtimod har disse ultra-forarbejdede fødevarer på frost bevaret den samme fattighed på næringsstoffer, det samme høje indhold af salt og mættet fedt, som det havde i helt frisk tilstand.
I færdigretten, som sjældent laves af råvarer i den allerhøjeste kvalitet, kan der til gengæld være et ekstra indhold af konserveringsstoffer og andre typer kunstig tilsætning.
Hvis du koger dem i vand, er det en fordel at reducere mængden af vand til et minimum og sørge for at have tilsat godt med salt. Det har betydning for mængden af næringsstoffer, du udvasker.
Ved tilberedning i pande kan det dog anbefales at tage grøntsager ud af fryseren en times tid forinden og lade dem dryppe i en si, før du smider dem på varmen. På den måde slipper du af med noget at væsken før tilberedning og slipper for, at stegningen blot gør dine grøntsager slatne.
Tiden kalder på convenience-løsninger. Vi synes alle sammen, at vi har så travlt, og derfor er mange af os tilbøjelige til at nedprioritere tiden i køkkenet med en grøn løsning, som allerede er snittet og gjort klar.
Når vi taler næringsværdi, er disse løsninger dog ikke altid smarte, for tilberedningen er også en måde at gøre frugt og grønt sårbart over for tab af de gode næringsstoffer. Ikke alene er det ofte sådan, at der sidder gode ting i skrællen eller stokken – den øvrige del af madvaren afgiver også mange af de resterende vitaminer, når de snittede småstykker udsættes for lys, ilt og varme.
En delikat udseende salat vil derfor tit være meget fattigere på næring end både friske og frosne eksemplarer af samme fødevare. Og efter højst et par dage i køledisken bliver convenience til endnu et bidrag i bjerget af madspild – mens frostvarerne stadig har masser af mulighed for at blive solgt og brugt til det, de er produceret til.
Hvis du ønsker, at dine fødevarer bibeholder deres næringsværdi i fryseren, kan du skele til nedenstående frister:
1-2 måneder:
Brød og kager
3-4 måneder:
Rester af dine selvtilberedte retter
2-6 måneder:
Fisk og skaldyr
3-6 måneder:
Mejeriprodukter
2-12 måneder:
Kødvarer
12 måneder:
Frugt og grønt