Mere natur kan være på vej

Vi kan godt lide at brande os som et grønt foregangsland. Men når det kommer til grønne områder i det fri, halter vi bagefter. Det vil en ny naturplan og private aktører være med til at lave om på.

Den grønne dagsorden er flyttet ind i dansk politik og i mange danskeres bevidsthed. Men det grønne handler ikke kun om solenergi og vindmøller. Det handler også om det grønne, vi omgiver os med. Skove, enge, klitter, sletter moser og natur i bybilledet. Og her er den danske fortælling altså mindre positiv. Det viser en status over landets Natura 2000-områder.

For selvom de udpegede naturområder skulle være et helle for biodiversiteten og skønne vilde oaser, så er mange arter i tilbagegang i områderne og naturen i dårlig stand. Det faktum, sammenholdt med at vi er det land i Europa som har færrest Natura 2000-områder, betyder altså, at vi skraber bunden, når det kommer til naturbeskyttelse. 

[relateredehistorier]

Det er ikke tilfredsstillende for Miljøminister Lea Wermelin, som i lyset af realiteterne vil igangsætte en lang række målrettede planer for at få naturen tilbage på sporet.

–  Verden står midt i en biodiversitetskrise, og Natura 2000-områderne er helt centrale i vores arbejde med at løse krisen. Selvom vi i årtier har indført skærpede krav og bedre beskyttelse af naturen i de her områder, er det slet ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Derfor vil vi med de nye planer give mulighed for at slippe naturen mere fri og i højere grad bruge naturens egne dynamikker til at sikre biodiversiteten langt bedre vilkår i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin.

Lang vej igen

Danmark har mere end 200 Natura 2000-områder, der samlet dækker mere end 3.800 km2 på land og 19.000 km2 på havet. De spænder fra Vesterhavet til Bornholms klitter og meget derimellem. 

Områderne har en særlig beskyttelse under EU, men det er op til de enkelte lande at lave planer for, hvordan naturen skal få de bedste vilkår. De planer ser altså indtil videre ud til at være slået fejl. For på trods af flere års indsats for at fremme naturen og give bedre plads til dyr og insekter, er det mange steder gået stik modsat.

Det ærgrer præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, som håber, at man med det nye fokus kan få naturen tilbage på sporet. Men det er ikke en opgave, man bare løser, forklarer hun.

– Men før vi er i mål med at vende tilbagegangen, kræver det en kæmpe indsats fra både stat og kommuner i samarbejde med lodsejere og grønne organisationer. Det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, siger Maria Reumert Gjerding

Natur på taget

Natura 2000-områderne spiller en vigtig rolle i den danske natur, fordi de dækker over store arealer og helt særlige naturtyper. Men skal vi have mere grønt ind i landskabet, kræver det også, at der bliver tænkt ud af boksen. Præcis det gør de hos idverde Danmark, som er landets største anlægsgartner. 

idverde Danmark har fremlagt en ambition om, at de hvert år vil øge den danske biodiversitet med 10 procent på de områder, de arbejder med.

– Både klimaet og naturen er under pres, men alligevel findes nogle af løsningerne netop i naturen. Derfor har vi i idverde Danmark et stærkt fokus på, hvordan vi gennem skabelse af grønne landskaber og byrum bidrager til f.eks. øget CO2-binding, større mangfoldighed i plante- og insektliv samt øget trivsel, siger Morten Dohrmann Hansen, CEO i idverde Danmark.

Det kan være ved at udnytte tage og vægge til grønne områder, som de har gjort de på toppen af forbrændingscentret CopenHill i København. Her er der nemlig både natur og en skibakke på toppen af bygningen, og det har faktisk virket.

– Vi er stolte af, at Malmos (en afdeling under idverde, red.) har været med på CopenHill, der netop har vundet den internationale pris ’Wold Building of the Year’. Det er innovativ arkitektur, der tænker miljø og biodiversitet med fra starten. Samtidig understreger det, hvordan man kan skabe et velfungerende økosystem gennem det rigtige valg af planter og blomster, siger administrerende direktør i Malmos Søren Jeppe Hansen og forklarer, at flere plantearter, fugle, insekter og sommerfugle har fundet sig tilrette på CopenHills tag.