Mere end hver 10. kommune søger om hjælp til at omdanne landbrugsjord til naturområder. Målet er både at gavne klimaet og skabe en bedre adgang til naturskønne områder for lokalbefolkningen.
En stor del af det danske areal er opdyrket og okkuperet af landbruget. Og selvom rapsmarkerne kan være ekstremt smukke, når de står i flor, så inviterer landbrugsarealerne ikke ligefrem til en gåtur eller picnic i det fri. Anderledes forholder det sig med vilde enge og skove, som det kan være et rent eventyr at besøge – og balsam for sjælen.
Derudover er der de positive afledte effekter af den vilde natur, som man ikke ser på landbrugsarealerne i samme grad. Beskyttelsen af grundvandet, sikring af biodiversitet og lagring af CO2 i træerne. Når man tager alle de faktorer ind i samme ligning, så peger facit i én retning: Mere natur. Heldigvis er det også præcis det, som mange kommuner har fået øjnene op for.
[relateredehistorier]
Som led i en ny ordning, der trådte i kraft i 2020, kan kommunerne nemlig søge Landbrugsstyrelsen om hjælp til at omdanne landbrugsjorde til natur. Det har flere allerede gjort. Faktisk er der givet godkendelse til fem projekter i fem forskellige kommuner, mens tre er under behandling og yderligere en håndfuld står i kø.
Et af de projekter, som der er givet grønt lys til, er ved Holmehaven nær Assens. Her skal de første træer snart plantes i det, der skal blive en 300 hektar stor skov med et tilhørende vådområde. Men flere andre projekter er altså også i den spæde opstartsfase – blandet andet i Tønder, Viborg og Slagelse.
Ifølge Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, viser de mange ansøgninger, at kommunerne virkelig har fået øjnene op for, at man med simple metoder, kan løse en hel vifte af problemstillinger.
– En mark, der bliver taget ud af drift, kan både give flere dyr og mennesker adgang til naturen, sænke udledningen af kvælstof, sikre mod klimarelaterede oversvømmelser og måske noget helt fjerde på samme tid, siger han.
Der kan være forskellige specifikke hensyn at tage i forskellige afkroge af kommunerne og individuelle udfordringer, man ønsker at løse ved at fremme vild natur. Men samlet set peger tendensen mod et Danmark med mere plads til naturskønne oplevelser. En tendens, som er på linje med Danmarks Nationale Skovprogram, der dikterer en ambition om, at skove skal fylde 25 procent af landets areal ved udgangen af dette århundrede.
Med opbakning fra jordfordelingsordningen dufter den ambition en smule mere realistisk. Især set i lyset af, at den bygger på frivillighed. Landbrugsstyrelsen faciliterer en forhandling mellem kommuner og landmænd om at omlægge arealerne. I nogle tilfælde løses det ved at finde nye landbrugsjorder andre steder, som er mere hensigtsmæssige ud fra et miljø- og naturhensyn. I andre sælger landmændene simpelthen deres jord fra. Men det bygger altså alt sammen på et frivillighedsprincip.
Som om det ikke var nok, er der flere skov-positive nyheder. For ved siden af de kommunale indsatser arbejder flere private altså også på at rejse mere skov rundt om i landet. Det kan ske som Folkeskove.
Den første folkeskov på privat jord er netop blevet plantet i nærheden af Skærsø, og den øger det samlede skovareal med 14.000 træer. Skoven er blevet etableret ved, at virksomheder har doneret træer til en privat lodsejer, som så har ladet træerne slå rod på hans jord.
Naturen er skøn, og under pandemien har endnu flere danskere nok fået øjnene op for, hvor dejligt det faktisk er at bevæge sig i det fri. Men skovene kan mere end at lindre vores sind, sjæl og sætte skridttælleren på overarbejde. De kan også være en løsning på flere klimaudfordringer ved at virke som et lager for drivhusgasser og være en håndsrækning til det pressede grundvand.