Kan inkontinens altid trænes væk?

Du skrev om at træne bækkenbunden i sidste nummer. Jeg har gået til Gotved-gymnastik i mange år, og jeg kan forstå, du også er uddannet derinde.

Min lærer derinde siger, at man altid kan træne sine muskler op – også dem forneden, men det siger du, man ikke kan. Det vil jeg gerne have uddybet, tak.


Med venlig hilsen

I

 


 

Tak for din mail.

Som udgangspunkt kan man godt træne muskler op, selv hos meget gamle mennekser (over 90 år), kan man træne styrken til at blive væsentlig bedre.

Men lige netop med bækkenbunden kan man ved fødsler komme ud for, at muskulaturen bliver så medtaget, at nerveforsyningen tager skade. Det vil sige, at så er musklerne helt eller delvis lammede. Og så kan man ikke genoptræne på almindelig vis.

Derfor skrev jeg også til den kvinde, der spurgte i brevkassen sidst, at hvis hun nu giver træningen et ærligt forsøg, men ikke får mærkbar effekt, så skal hun ikke blive ved med denne strategi, men derimod opsøge hjælp.


Kh Tine Sofia


En kommentar mere:

 

Jeg har læst dit svar i Naturli nr. 6 om at træne inkontinens væk. Jeg vil bare gøre dig opmærksom på, at man i nogle tilfælde ikke kan træne det væk. Men man kan få lavet en såkaldt TVT-operation, hvor man får opereret et net ind, som løfter blæren op. Det kan afhjælpe, at man har svært ved at holde på vandet ved f.eks hop, nys m.m.

Har selv lige fået lavet operationen i mandags, så jeg er spændt på, om det kommer til at afhjælpe problemet, som jeg fik som følge af stort tryk på blæren i forbindelse med fødsler.

Venlig hilsen

C.



Tak for din mail.

Ja, du har fuldstændig ret, ikke alle kan træne bækkenbunden op, men må i stedet få hjælp på andre måder. Derfor skriver jeg, at kvinden, der spørger, ikke skal træne flittigt i evigheder uden at se mærkbar effekt. For så er det nemlig andet, der skal til.

Selvfølgelig skal træning have en fair chance, men det skal også give bonus.

Kh Tine Sofia

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*