Nyheder

Middelhavskost for hovedets skyld

16. februar 2010

Det er en kendt sag, at middelhavskost kan holde hjertet sundt, men det kan også være en opskrift mod demens.

Middelhavskost er rig på sunde fedtstoffer og fattigere på mejeri- og kødprodukter – en sammensætning, der er kendt for at reducere hjerte- og andre sundhedsproblemer. Og nu viser forskning, at kosten kan medvirke til at sænke risikoen for at få områder med dødt væv i hjernen, der kan fremkalde demens, fortæller CNN.
En middelhavskost indeholder en masse frugt, grøntsager og fisk, olivenolie, bælgfrugter og korn, og færre madretter med mejeriprodukter, kød, fjerkræ, og mættede fedtsyrer. Det indebærer også små til moderate mængder af alkohol.

Middelhavskost gav færre slagtilfælde

712 personer over 65 år deltog i undersøgelsen, som Dr. Nikolaos Scarmeas, en neurolog ved Columbia University Medical Center, var ledende forfatter på. Deltagerne blev spurgt om deres kost og seks år senere fik de en MRI-scanning.
Scanningen kan afsløre de små slagtilfælde, der opstår, når passagen af blod er helt eller delvist blokeret i dele af hjernen på grund af koagulation. Områderne bliver til sidst til det dødt væv, og demensen sætter ind.
Forskerne kunne se, at de deltagere, der lå tættest på at spise en middelhavskost, havde 36 pct. mindre risiko for at have områder med hjerneskade i forhold til de deltagere, hvis spisevaner lå længst fra middelhavskost.

Hele pakken af middelhavskost

Deltagerne blev endvidere undersøgt for forhøjet blodtryk, som er blevet forbundet med disse hjerneproblemer, og som kosten er kendt for at sænke. Men selv med højt blodtryk beskyttede selve kosten stadigvæk. Så den blodtrykssænkende effekt kan ikke alene forklare middelhavskostens betydning.
Når gruppen så på de enkelte bestanddele i kosten, tydede oplysningerne på, at det var den samlede pakke af kosten, der havde en forebyggende effekt på hjerneskaderne, frem for enkelte dele. Det er altså kombinationen af de sunde ingredienser, der gør forskellen.
(Oprettet den 17. februar 2010)

Forrige artikelSalt er det nye fedt

Næste artikelVi skal have meget mere D-vitamin