Kan middelhavskost gøre din hjerne yngre og skarpere? Ny forskning fra Israel tiltrækker international opmærksomhed.
Kan middelhavskost gøre din hjerne yngre og skarpere? Ny forskning fra Israel tiltrækker international opmærksomhed.
Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem mental sundhed og fysisk sundhed. Nu har israelske og tyske forskere undersøgt, hvad den rigtige kost og vægttab kan betyde for de små grås tilstand.
Undersøgelsen er for nylig blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift eLife.
I studiet kiggede forskerne på, om der kunne være positive bivirkninger af en kostændring – også selvom det ønskede vægttab måske ikke helt lykkes. Det er trods alt en virkelighed, mange overvægtige står i.
– Det synes jeg er utrolig interessant. Forskerne har elegant formået at måle, at kost og en lettere krop har en klar effekt på hjernen, siger den norske læge Tor Strand til NRK.no. Han er professor ved Universitetet i Bergen og læge ved Innlandet Hospital.
Forskerne undersøgte en gruppe på 102 mennesker i Israel, som alle var overvægtige og havde meget fedt i blodet. 93 af dem var mænd, og alle havde passeret tredive. Gennemsnitsalderen var godt 51 år.
Gruppen, der blev undersøgt, havde et BMI på omkring 30 i gennemsnit. Dette er lige på grænsen mellem, hvad der betragtes som overvægtig, og hvad der betragtes som fedme.
Gidon Levakov er hovedforfatter af forskningsrapporten fra Ben-Gurion University i Israel.
– Vi udvalgte folk, der var overvægtige, netop fordi vi ville undersøge, hvordan en klar ændring i livsstilen ville forløbe, siger Levakov i en e-mail til NRK.
I 18 måneder skulle gruppen leve af sund mad, som i høj grad var baseret på en typisk middelhavskost. Det betød mange grøntsager og valnødder, og at fisk og kylling erstattede kød fra får og køer. Fedtstofferne var primært olivenolie.
Mændene spiste 1500–1800 kilokalorier (kcal) hver dag, mens kvindernes indtag lå på 1200–1400 kcal.
Alle deltagere fik desuden gratis medlemskab af et sundhedsstudie og et kursusprogram, der opmuntrede til fysisk aktivitet. Deltagerne blev dog ikke mødt med noget krav om, at de skulle træne i perioden.
Efter de 18 måneder var forbi, havde gruppen ikke tabt sig ret meget. I gennemsnit havde de tabt 2,3 kilo. Det betyder, at langt de fleste mennesker i gruppen stadig var overvægtige eller fede, da diæten sluttede.
Men for deres hjerner havde månederne med sund kost en opsigtsvækkende effekt.
Inden de 102 deltagere blev sat på diæt, var deres hjerner blevet scannet i en MR-maskine. Samtidig blev det også målt, hvor meget fedt deltagerne havde i leveren.
– De detaljerede billeder fra scanningerne blev brugt til at vurdere de funktionelle sammenhænge mellem forskellige områder af hjernen, siger forsker Gidon Levakov.
På den måde fik forskerne et klart mål for, hvor langt ældningen af hjernen var nået hos personerne i gruppen, inden de ændrede deres kost.
Efter halvandet år med sund kost blev der taget nye MR-billeder af hjernen på de 102 deltagere. Resultaterne var klare. Deltagernes hjerner havde været igennem en foryngelseskur.
I gennemsnit var deltagernes hjerner næsten 9 måneder yngre, end hvad man ville have forventet, hvis de ikke havde ændret deres kost.
Reduktionen i forventet aldring blev opnået med kun et fald i kropsvægt på én procent.
Fedtværdierne i leveren var også faldet markant. Meget fedt i leveren er en af risikofaktorerne for at udvikle Alzheimers.
Ifølge forskerne kan sund kost have en mærkbar effekt på hjernen over tid, selvom reduktionen i kropsvægt ikke er så stor.
Mængden af det farlige fedt, der ligger dybt inde i kroppen i maveregionen, var også faldet. Det fedt er kendt for at have en sammenhæng med hjertesygdomme og udvikling af diabetes type 2. Forskning har tidligere vist, at denne type diabetes kan øge risikoen for demens.
Forrige artikelMed gåture til købmanden kan du leve længere
Næste artikelDit helbred påvirkes af dit forbrug