Nyheder

Migræne-hjerner er 'anderledes'

22. november 2007

Ny forskning antyder, at personer, som lider af migræneanfald, i det hele taget bliver hyperfølsomme over for smerte.

Ny forskning viser, at migrænikeres hjerne er anderledes end ikke-migrænikeres. Et forsøg i Boston med 24, som lider af invaliderende migræner, og 12, som ikke gør, påviser, at den såkaldte somatosensoriske cortex – det er den del af hjernebarken, som modtager føleimpulser – er op til 21 procent større hos migrænikere. Det kan betyde, at migrænikere i det hele taget er hyperfølsomme for smerte og påvirkninger ifølge forskerne på Massachusetts General Hospital i Boston. Migrænen måske skyld i anormalitetDet er dog svært at sige, om ændringen af hjernen kommer af migrænen, eller om migrænen kommer af ændringen i hjernen. »De fleste af disse mennesker har lidt af migræne siden barndommen, så længere tids overstimulering af den del af hjernebarken, som modtager føleimpulser, kan muligvis forklare disse ændringer«, siger chefforsker Nouchine Hadjikhani ifølge BBC. »Dette kan forklare, at migrænikere ofte samtidig har andre smerteuregelmæssigheder som ondt i ryggen eller kæben eller hyperfølsomhed, som kan betyde, at selv en mild brise kan være smertefuld«, siger han. 10 procent af danskerne får migræneChefforskeren peger på, at hvis det er migrænen, som er skyld i, at hjernen ændrer sig og dermed bliver overfølsom over for stimuli, er der så meget desto mere grund til at forebygge, at migrænen overhovedet indtræffer. Der findes flere mere eller mindre succesfulde bud på migræneforebyggelse, blandt andet betablokkere og antidepressiver. I Danmark lider omkring 10 procent af befolkningen af migræne i mere eller mindre alvorlig grad, og de har deres egen patientforening. Migræne er en lidelse, som er direkte invaliderende for de hårdest ramte, og kan selv med behandling betyde alvorlige smerter, lysfølsomhed, opkastning, og tale- og synsforstyrrelser, mens anfaldet raser. Kilde: Politiken

Forrige artikelUnge skal slukke solariet

Næste artikelØkologisk mælk beskytter børn mod bl.a. astma

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.