Hjerneceller kan mangle ilt under migræneanfald, viser ny forskning fra danske og engelske forskere. Derfor er det vigtigt at forebygge anfald.
Forskerne har opdaget, at migræne medfører, at hjernecellerne svulmer op og lider af underskud af ilt under et migræneanfald.
Opdagelsen kan være med til at forklare, hvorfor personer, der lider af migræne, har større risiko for at få en hjerneblødning end personer, der ikke får anfald.
Den samme type hjerneskade ses efter hjernerystelser og efter hjerneblødninger. Opdagelsen er omtalt i denne uges udgave af Nature Neuroscience.
Medicin
Forskerne skriver, at deres undersøgelser viser, at det ikke er nok, at migrænepatienter tager smertestillende medicin under et anfald. Patienter skal tage medicin, der forhindrer anfald. Forskningsresultaterne, der er baseret på forsøg på mus, viser, at det kan være gavnligt at give ilt for at reducere skaderne.
Det er forskere fra universitetet i Rochester i New York, der sammen med et forskerhold fra Novo Nordisk står bag undersøgelsen.
Kilde: Jyllands-Posten.