Mikroplast i blodbanen

Et hollandsk studie påviser for første gang mikroplast i menneskeblod. Selvom mængderne er beskedne, åbner det op for nogle ret foruroligende risici. 

I løbet af det sidste årti har der været fokus på mikroplast i fødevarer. Danmarks Radio (DR) lavede i 2015 en undersøgelse, der påviste store mængder mikroplast i honning – men også mikroplast i både øl, vin og flaskevand. I én type honning var indholdet så højt som 2660 partikler per kilo.

Plastikpartiklerne er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Det er netop størrelsen, der giver bekymringer – bl.a. hos den hollandske forsker Heather Leslie, der deltog i laboratorieudredningen for DR.

– Den største bekymring lige nu er de helt små partikler, der kan optages i tarmen og nå andre områder af kroppen, hvor de skaber celledød, infektioner eller andre typer immunkrævende tilstande, sagde Heather Leslie dengang.

Mikroplast i 80 pct af blodprøverne

Nu har et hollandsk studie desværre givet ny næring til spekulationerne. Forskere har fundet mikroplastpartikler i 17 ud af 22 blodprøver, hvilket svarer til næsten 80 procent. De fleste partikler kom fra PET, som er den type plastik, der bruges til drikkeflasker og fødevareemballage.

De 17 prøver havde en gennemsnitlig koncentration på 1,6 mikrogram per milliliter blod. Det svarer til en teskefuld i 1.000 liter vand.

Mikroplast i organismen

Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Environmental International, er det første til at påvise mikroplast i menneskeblod. Der er dog brug for yderligere forskning til at fastslå, om mikroplasten påvirker organfunktionen. Eller om det blot passerer igennem systemet uden at gøre skade.

Det hollandske studie dokumenterer imidlertid, at mikroplasten fra fødevarer ikke nøjes med at passere gennem mavetarmkanalen, hvorefter den udskilles gennem afføring og urin. En del bliver i organismen.

Med blodet kan plasten komme alle steder

Fay Couceiro, der er seniorforsker med speciale i forurening ved University of Portsmouth, var ikke involveret i studiet, men resultaterne har alligevel været en øjenåbner for hende.

– Evnen til at opdage mikroplasts tilstedeværelse er afgørende for, at vi kan indse, hvor presserende vores behov er for at lave mere forskning på dette område. Blod forbinder trods alt alle organer i vores krop, og hvis plastik er der, kan det være hvor som helst i os, siger Fay Couceiro til The Telegraph.

Mikroplast kan forårsage betændelse i hjernen

Et koreansk studie har tidligere vist, at mikroplastik kan gennemtrænge blod-hjerne-barrieren hos mus og komme ind i hjernen. Her kan de aktivere betændelsesceller, de såkaldte mikroglia, og giver anledning til celledød.

Der er ikke nævneværdig forskel på tætheden i mus og menneskers barrierer, hvorfor mikroplast på under to mikrometer med stor sandsynlighed også vil kunne trænge ind i hjernen hos mennesker.

Kilder: Videnskab.dk, Videnskab.dk (det koreanske studie), dr.dk