Miljøet bliver del af kostråd i Norden

De nordiske næringsstofanbefalinger justeres. Nu har den miljørigtige kost fået en mere fremtrædende placering.

Det er ikke nogen nyhed, at kød fra firbenede dyr ikke er det sundeste for kroppen. Der er skam gode næringsstoffer i rødt kød, men de samme næringsstoffer findes i fødevarer, der er meget sundere. Et stort forbrug af rødt kød (der i parentes bemærket er definitionen på kødets farve i fersk form – ikke antallet af minutter på panden) øger risikoen for bl.a. tyktarmskræft.

Heldigvis er det, der er usundt for os som mennesker, også usundt for kloden. Det ville se skidt ud, hvis det forholdt sig modsat.

Banebrydende udvikling i kostråd

Derfor ligger det lige til højrebenet at kombinere kostråd med klimaråd. Det tjener os alle bedst, hvis kosten overvejende er plantebaseret. Der skal være et højt indtag af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn. Til gengæld skal der skrues markant ned for indtaget af rødt kød – men også fjerkræ.

Karen Ellemann, som er generalsekretær for Nordisk Ministerråd, kalder et sådant fokus “banebrydende”.

– Det er første gang, at man kombinerer ernæringsanbefalinger med miljøspørgsmål. Det er helt bevidst, at vi også har sat fokus på miljøspørgsmålet, når vi taler om vores ernæring. Det handler selvfølgelig om, at det har en betydning for vores planet, hvordan vi indtager mad, siger hun til Ritzau.

Mere korn, grøntsager, frugt og bær

Fuldkornsanbefalingerne ligger nu på mindst 90 gram fuldkorn dagligt – inklusive fuldkorn i produkter. Et højere indtag vil formentlig gavne yderligere. Dette er både godt for kroppen og miljøet.

Når det gælder nødder og frø, bør du få 20-30 gram dagligt. Lidt mandler som mellemmåltid eller lidt chiafrø på et surmælksprodukt burde dække det behov.

Indtag grøntsager, frugter og bær svarende til 500-800 gram eller mere om dagen af forskellige sorter.

Kartofler og bælgfrugter er sund, miljøvenlig kost

Kan være en del af en sund og miljøvenlig kost. Det anbefales, at kartofler indgår som en væsentlig del af det almindelige kostmønster – både kogte og bagte kartofler tilberedt med lavt indhold af salt. Indtag af friturestegte kartofler bør begrænses.

Bælgfrugter bør indgå som en væsentlig del af det almindelige kostmønster i de nordiske og baltiske lande.

Fisk, okse-, svinekød eller fjerkræ

Indtag fisk fra bæredygtigt forvaltede bestande. Det anbefales at spise 300-450 gram fisk om ugen, hvoraf mindst 200 gram bør være fed fisk. Dette er både godt for kroppen og miljøet.

Indtaget af lyst kød – fjerkræ – bør også være lavere på grund af miljøet. Det anbefales, at indtaget bør være så lavt som muligt.

Reducer indtaget af rødt kød fra eksempelvis lam, svin, ko eller hest af sundheds- og miljømæssige årsager. Anbefalingen lyder på maksimalt 350 gram om ugen. Af miljømæssige årsager bør indtaget være “betydeligt lavere” end 350 gram om ugen. 350 gram svarer ca. til en burger og et par sammenkogte retter med rødt kød. Husk også at medregne pålæg på rugbrødet.

Æg, mælk og mejeriprodukter

Moderat indtag af fedtfattig mælk anbefales. Indtag 350-500 milliliter fedtfattig mælk og mejeriprodukter om dagen.

Moderat indtag af æg kan være en del af en sund og miljøvenlig kost.

Fedtstoffer og olier

Moderat indtag anbefales på grund af næringsstofferne og en lav miljømæssig påvirkning. Indtag minimum 25 gram vegetabilsk olie om dagen. Begræns brug af smør og tropiske olier.

Godt for kloden

Det er første gang siden 2012, at de nordiske næringsstofanbefalinger bliver opdateret. Det er den sjette udgave af anbefalingerne.

Ligesom tidligere beskriver de, hvilken mængde af vitaminer og mineraler, fedtstoffer og kulhydrater kroppen skal bruge for at have det godt.

Men elementet om, hvad der er godt for kloden, fylder også en hel del.

I fire årtier har rapporten fungeret som inspirationspapir og grundlag for nationale kostråd i Norden og de baltiske lande.

De anbefalinger, som netop er lanceret, er resultatet af fem års arbejde udført af cirka 400 nordiske og internationale forskere, som har gransket tusindvis af forskningsstudier.

De seneste danske kostråd, der er fra 2021, indeholder altså allerede en stor del af de anbefalinger, som de nordiske kostråd inkluderer i den nye opdatering.

Kilde: Ritzau