Nyheder

Millionbøde for lykkepille-skader

13. oktober 2009

Pas på med piller under graviditeten. Det er ikke sikkert, at medicinalindustrien er helt ærlige, når det gælder bivirkninger.

En mors brug af antidepressiv medicin gav hendes barn hjertefejl. Sagen er den første af 600 mod medicinalgiganten GSK. En af verdens største medicinalvirksomheder, britiske GlaxoSmithkline, er efter syv timers votering i det amerikanske dommerpanel i Pennsylvania, idømt en bøde på 2,5 mio. dollars – ca. 12,5 mio. kr. Retssagens vinder er Lyam Kilker og hans familie. En 3-årig søn blev født med hjertefejl, fordi hans mor indtog det antidepressive middel Paxil, skriver bloomberg. Medicinalgiganten har anket afgørelsen.

Hemmeligholdt viden

Dette er første gang, en domstol har godtaget påstanden om, at GSK kendte til Paxils skadevirkning på nyfødte og at selskabet hemmeligholdt denne viden for at øge sin indtjening. Koncernen burde have advaret den gravide kvinde om det farlige ved at indtage Paxil, fremgår det af dommen.

Milliardforretning

Paxil blev godkendt til brug i USA i 1992. I fjor indbragte midlet omkring 4,7 mia. kr. 2,5 mio. kr. er kun småpenge for GSK. Problemet for producenten er imidlertid, at familien Kilker kun er den første af i alt 600 sagsøgere, som står for tur. Danner denne første sag præcedens, kan problemet vokse sig meget stort og dyrt. GSK kæmper ligeledes mod andre bødekrav i USA, Canada og Storbritannien på grund af påståede skader fra netop Paxil-medicinen. Kilde: epn.dk (oprettet 20. oktober 2009)

Forrige artikelFisk, blåbær og chokolade er godt for hjernen

Næste artikelKoffein gør unge uoplagte

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.