Mind control: Styr dine lyster

Du kører forbi kiosken på vejen hjem, og skal liige ind og have et stykke chokolade, en cola, en kaffe… – selv om du har lovet dig selv, tandlægen, din samlever og den elektroniske vægt under sengen, at nu skal det være slut. Nu må du da snart kunne lære at styre dine lyster!

Hvad er det, der tager over, når du falder i de samme huller gang på gang?

Det handler om dine impulser, der hvor dine lyster føles som et dybfølt behov, nærmest en nødvendighed. Det limbiske system i hjernen har stor magt over, hvad vi føler behov for og higer efter. Hvad enten det er noget, du putter i munden, eller noget du bliver ved at gøre, fordi det bare føles SÅ rart lige i øjeblikket – f.eks. en alt for lang lur på sofaen eller tre epidsoder af din yndlings-tv-serie i rap, selvom du egentlig skulle have lavet noget andet.

Mind control – hvilken type er du?

Når du har besluttet dig for at tage kontrollen over dine uvaner, lyster og impulsive reaktioner, skal du lære at bruge ”mind control” på dig selv. Her er det ikke en anden person – en chef, en partner eller en person, som du ser op til – som skal få dig til at tænke eller gøre, som han/hun vil. Du skal lære selv at ’manipulere’ dine tanker og dreje dit handlingsmønster i en anden retning. Til dette formål er det en stor fordel at kende din egen ’reaktionstype’!

Det er selvsagt ikke alle, der reagerer ens på pres eller situationer, hvor du skal styre din vilje. Typen er afgørende for, hvilken metode, der er mest konstruktiv for dig. Her har jeg afgrænset det til tre grundtyper med hver deres oplagte veje til forandring: sprinteren, maratonløberen og vandreren.

Sådan bruger du artiklen: Læs teksterne igennem for at finde den type, der passer bedst på dig. Måske genkender du dig selv i flere typer, men fokusér på den, du synes er mest relevant i forhold til dine lyster eller den uvane, du gerne vil lære at styre. Følg den skitserede metode og notér konkrete tiltag ned. Når du har taget din beslutning og går i gang med din forandring, skal du holde øje med de mindste tegn på krise, altså dit ’faresignal’. Du må ikke ignorere det!

Hav din redning i baghovedet og grib til den, så snart du føler, at du taber tråden.

 

 

 

Sprinteren:

Du er et ’handlingsmenneske’ – eller den målrettede type. Du fungerer bedst med klare rammer og bliver let forvirret, utålmodig eller irriteret, hvis der er for mange ’mellemregninger’ eller kompromiser – det gælder både privat og på arbejdet. Din opfattelse af verden og dig selv tager udgangspunkt i begrebet REGLER: Hvad skal man, og hvad skal man ikke?

Når du følger de regler, som du har stillet op for dig selv, føler du dig tilpas, får øget selvtillid og kan slappe af.

Derfor vælger du den direkte vej, dvs. DEN KOLDE TYRKER. Den kolde tyrker er en både enkel og hård metode, men du foretrækker at tage tingene i ét hug, ’give den en skalle’, og til gengæld undgå alle de forstyrrende omveje og forhalende mellemstationer. Du bliver tændt af kampen eller konkurrencen med dig selv (eller andre). Efter du har indført din nye livsstil, kan folk udefra opleve dig som lidt frelst, da du helt afstår fra fristelserne, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Du forsøger ikke at tænke for langt fremad og planlægger ikke små pauser, fordi du tror ikke på, at du selv kan administrere det. Du frygter at falde helt i igen, så det er generelt ’alt eller intet’ for dig.

Faresignalet for dig vil være, når du rammer ’muren’ og er ved at falde om af udmattelse (dvs. undertrykt trang). Din redning er ros og et mærkbart klap på skulderen. Hold dig ikke for god til at prale lidt af dine resultater, og giv dig selv en ordentlig belønning, fordi du er nået så langt, som du er. Belønningen skal ikke være det, du higer efter (smøger, kaffe, slik, tv-kiggeri el.lign.), men noget andet, som du måske har drømt om, f.eks. et lækkert sæt tøj, en tur i operaen, weekendtur med kæresten – noget, der af natur ikke bare kan gentages i tide og utide og dermed blive til en ny trang i hverdagen.

Maratonløberen:

Du er ’teknikeren’/admnistratoren – eller den strukturerede type. Du bygger op, øver dig, træner og planlægger – både derhjemme, og når du håndterer opgaver på jobbet. Dine værdier og måden, du fungerer bedst på, er grundlæggende baseret på begrebet KONTROL: Hvordan får jeg skabt et system, som jeg kan følge, og som holder? Når du nøje har opbygget og gennemtænkt dit system – du elsker f.eks. skemaer og lister – har du ro i maven, og der går let sport i at følge din nye rytme og strategi.

At sætte krydser eller smileys i kalenderen er et godt fif til dig – så kan du nemlig se sort på hvidt, at du kan være tilfreds med din indsats.

Derfor vælger du den planlagte vej, dvs. BEHOVSUDSKYDELSEN. Når du strukturerer dig uden om dine ’huller’, laster og impulsive lyster, oplever du, hvordan du har kontrollen, og til gengæld kan du med sindsro og stolthed planlægge, hvornår du må belønne dig selv for din indsats og synde lidt. Du ’sylter’ så at sige din lyst – og glæder dig til at lade patentproppen gå, når det er tid. Akkurat som den fornuftige husmor, der sylter og nummererer glas og krukker – og får godterne til at strække til hele vinteren.

Faresignalet for dig er træthed og tristhed, og når du er ved at køre sur i dine planer eller skemaer. Din redning er at tage en velfortjent pause, hvor du lytter til dig selv. Du behøver ikke nødvendigvis at kaste dig ud i din fristelse – medmindre det er det, der kan genopbygge din energi og glæde. Uanset hvad du vælger, så giv dig selv lov til lidt selvomsorg – gerne noget, hvor du løbende giver dig selv små forkælelser, f.eks. et klippekort til massage, en tur i spa eller sauna eller en anden fornøjelse, som du sjældent tager dig tid til.

Vandreren:

Du er ’livsnyderen’ – eller den fleksible type, som generelt ikke er meget for principper eller stramme planer – hverken dem, du selv lægger eller dem, andre fastsætter. Du trives bedst, når du kan mærke dig selv og forholde dig til her og nu, hele tiden. Din opfattelse af dig selv og den måde, du fungerer bedst på, tager afsæt i begrebet VARIATION: Hvorfor føler og reagerer du i den enkelte situation, som du gør? Svaret herpå er bestemmende for, hvordan du derefter kan tilpasse din adfærd, så den dækker dine reelle (bagvedliggende) behov. Du er en person, der reflekterer og overvejer, og det at lægge sig ’blindt’ fast på én strategi er utænkeligt for dig. Du tror på åbenhed og fleksibilitet, og at enhver effektiv metode afhænger af situationen og din mavefornemmelse.

Dit ultimative mål er at lære, hvordan du kan opdage og dække dine reelle behov og dermed undgå at følge dine impulser ukritisk.

Derfor vælger du den opmærksomme vej, dvs. BEVIDST NYDELSE. Når trangen eller den følelsesmæssige impuls er ved at gribe dig, kigger du indad. Ved at forstå, hvad der ligger til grund for din impuls – noget i situationen eller din personlighed – oplever du et overblik og et overskud. Din viljestyrke vokser tilsvarende. Du kan således ’takke nej’, fordi du har gennemskuet dine egne ’mekanismer’. Til gengæld er du ikke bange for at ’falde i’ – en gang imellem – fordi du stoler på, at din indsigt og opmærksomhed vil hjælpe dig til at sige fra, når fristelserne ikke er det, du reelt vil eller har brug for, lige i det øjeblik.

Faresignalet for dig vil være, når du ikke kan mærke dig selv og føler dig ’fjernstyret’ og viljeløs. Din redning er at være tro mod dit eget princip om åbenhed. Du skal række ud og udtrykke dig, f.eks. snakke med andre om det, du oplever. At skrive er også godt. Hvis du føler dig uhjælpeligt draget af dine gamle uønskede handlemønstre, kan du vælge at give dig selv lov til give efter. Men sæt en grænse (varighed, mængde) for fornøjelsen, og giv dig bagefter tid til at overveje, hvad du lærte denne gang om dine egne behov og reaktionsmønstre.