Vi omgiver os med hormonforstyrrende og giftige stoffer. Selvom du gør meget ud af at leve sundt, er stofferne svære at undgå. Vi giver dig nogle råd, der kan gøre dit hjem og liv mindre giftigt.
Ftalater er hormonforstyrrende blødgørere, der bl.a. findes i blød plastic. Der har været megen fokus på det, og et EU-direktiv har forbudt ftalater i legetøj til børn under tre år. Små børn undersøger jo alt med munden, så det er derfor forbuddet er specielt rettet til produkter til denne kundegruppe. Men ftalaters hormonforstyrrende effekt kan også påvirke voksne. Derfor bør du undgå hygiejneprodukter med stærke dufte.
Et badeforhæng i plast er fyldt med kemi. Udskift det med et badeforhæng i genbrugspolyester eller naturfiber.
Der har været megen diskussion om teflonpander. De burde ikke være farlige, hvis der vel at mærke ikke er dybe ridser i belægningen. Opbevar altid en teflonpande forsigtigt og sæt aldrig andre pander oveni, med mindre der er et stykke stof imellem. Men du kan jo altid lade tvivlen komme din egen sundhed til gode; smid teflonpanden ud og brug støbejern i stedet. Det kræver lidt øvelse, hvis frikadellerne ikke skal hænge i, men støbejernspander giver generelt bedre resultater, når du først har fået styr på temperaturen af fedtstoffet og det, du skal stege.
Bromerede flammehæmmere er kemiske stoffer, der forhindrer brand i f.eks. dit TV, computer, køkkenmaskiner m.v. De forhindrer, at varmeudviklingen antænder kabinetterne. Du kan også finde stofferne i møbler og tøj med samme præventive virkning for øje. Det lyder jo positivt, men faktum er, at stofferne kan afdampe fra tændte apparater og indåndes af mennesker. Nogle af brandhæmmerne mistænkes for at være skyld i alt fra fosterskader til kræft. Desuden findes der naturlige brandhæmmere, der ikke er farlige; men de er dyrere, hvorfor mange producenter fortsat bruger de kemiske. Der findes mange forskellige bromerede flammehæmmere, men PBDE, PBB, HBCD og TBBPA er de mest anvendte.
Køb Svanemærket elektronik og undersøg markedet for møbler uden bromerede flammehæmmere. Eksempelvis bruger IKEA ikke bromerede flammehæmmere i sine produkter.
Anvend produkter af naturfiber. Hvorfor købe en salatskål af plast, når du kan få et tilsvarende slagfast og let produkt i bambus?
Støvsug ofte og lav gennemtræk i minimum 2 x 10 minutter hver dag. Derved mindsker du både mængden af radon, bromerede flammehæmmere og anden kemi i indeklimaet.
Fisk er sundt, men kviksølvmættet fisk er knap så sundt. Spis primært små fisk, undgå ferskvandsfisk og rovfisk. Hvis du alligevel skal bruge tun på dåse, bør du vælge den bugstribede tunfisk (Katsuwonus pelamis), da den indeholder mindre kviksølv end Albacore-tunfisken.
Triclosan er et kemisk stof, der virker bakteriedræbende. Det findes ofte i tandpasta, deodoranter og rengøringsmidler. Hold dig fra produkter, der reklamerer med at indeholde antibakterielle stoffer. Det er som oftest triclosan, der er tale om. Læs indholdsfortegnelsen grundigt. Triclosan kaldes nogle gange ”sanitizied” eller ”antibakteriel behandling” og kan også findes i cykelbukser, sportssokker, skosåler, sandaler og lignende almindelige produkter. Stoffet menes at udvikle antibakteriel resistens.
Skyl dine grøntsager grundigt og spis helst økologisk, så du undgår pesticider og andre sprøjtemidler.
Al plasticemballage i EU har en genbrugskode i bunden. Der kan f.eks. stå 2 HPDE. Det er cifferet, der er det afgørende. 1, 2, 4 og 5 er forholdsvis ufarlige plasttyper, men du bør undgå 3, 6 og 7. Opvarm aldrig din mad i plastemballage.