Mindre nitrat kan spare samfundet for to mia. årligt
Nitrat i grundvandet er et voksende problem. Det kan dog løses, og der er penge at spare, viser nye beregninger.
Nitrat i grundvandet er et voksende problem. Det kan dog løses, og der er penge at spare, viser nye beregninger.
Danmark kan spare over to milliarder kroner om året, hvis vi sænker mængden af nitrat i vores drikkevand. Det viser beregninger lavet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og GEUS.
Læs også: Vand kan skade dit foster
Drikkevand med høje niveauer af nitrat er et globalt problem, som er koblet til forskellige helbredseffekter som fødselsdefekter og kræft. Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, som over 5.000 danskere rammes af hvert år.
“Nogle danske drikkevandsboringer har desværre så højt et indhold af nitrat, at det udgør en reel sundhedsrisiko.“
Alt for meget nitrat i vandet flere steder
- I Danmark følger vi EU’s grænse på højst 50 milligram nitrat per liter vand. Selvom vi de fleste steder ligger langt under den grænse, er nitratmængderne i drikkevandet adskillige steder alt for høje.
- Et nyt studie lavet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) viser, at vi som samfund kan opnå en gevinst på 2,2 milliarder kroner om året, hvis vi sænker koncentrationen af nitrat i vores drikkevand, fordi vi på den måde kan undgå 127 tilfælde af tarmkræft årligt.
– EU’s krav om højst 50 milligram nitrat per liter vand er et minimumskrav, så vi kan sagtens fastsætte strengere krav i Danmark. Og vores forskning viser, at dette ville gavne folkesundheden og samtidig spare samfundet for rigtig mange penge, siger Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
“Vores forskning viser, at dette ville gavne folkesundheden og samtidig spare samfundet for rigtig mange penge”
Han er førsteforfatter til det nye studie udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment.
De har beregnet prisen for tre forskellige løsningsmodeller.
Der er regnet på både udgifter og gevinster
Forskerne har beregnet både gevinster og omkostninger ved at sænke nitratindholdet i det danske drikkevand. Gevinsterne overstiger regningen for at mindske nitratindholdet, uanset hvilken måde man mindsker det på.
Tre veje mod mindre nitrat
1. Værn om drikkevandsboringerne
Nitratforureningen stammer fortrinsvis fra kvælstofgødning i landbruget. Den første mulighed er derfor at beskytte grund-vandet ved for eksempel at tage landbrugsarealer ud af driften og gøre dem til beskyttede områder, hvor der ikke bruges kvælstof, og hvor der derfor efter en årrække udledes mindre nitrat.
2. Flyt boringer
Den anden mulighed er at flytte vandboringerne væk fra de områder, hvor nitratindholdet i drikkevandet overskrider niveauerne.
Man kan også udføre dybere boringer for dermed at undgå det øvre grundvand med for højt niveau af nitrat.
3. Rens drikkevandet
Den tredje mulighed er at rense vandet for nitrat. Det kan ske med teknologier såsom denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose. Det bliver endnu ikke anvendt i Danmark, men det er ret almindeligt i udlandet.
“Hvis man mindsker nitratudledningen fra landbruget, beskytter vi samtidig andre dele af vandmiljøet.”
Flere positive effekter
Der kan sagtens være flere positive effekter end færre tilfælde af tarmkræft.
– Man skal huske, at vi her kun ser på effekterne i forhold til tarmkræft. Der kunne sagtens være andre afledte effekter. Hvis vi renser vandet med mere avancerede metoder, kan vi muligvis også fjerne andre uønskede stoffer, som også kan påvirke vores sundhed. Og hvis man mindsker nitratudledningen fra landbruget, beskytter vi samtidig andre dele af vandmiljøet og naturen mod negative effekter af kvælstof. Så det er faktisk meget konservative beregninger, siger Jörg Schullehner, der er medforfatter og adjunkt ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Naturli udkommer 8 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
