Flere landmænd opgiver økologi, men et nyt studie gennemhuller myten om store industrilandbrug som eneste garant for fødevaresikkerheden.
De seneste års stigninger i fødevarepriser har gjort det svært at være økologisk landmand. For det giver pludselig mening at spare tre kroner på kartoflerne ved at vælge konventionelt frem for økologisk.
Fra 2022 til 2023 faldt det økologiske produktionsareal med 6.500 hektar. I procent et fald fra 11,7 procent til 11,4 procent af det samlede produktionsareal i Danmark. Samtidig er antallet af økologiske bedrifter faldet med 135. Det svarer til 3,3 procent.
Kilde: Landbrugsstyrelsen
Derfor har Danmark nu to år i træk oplevet en tilbagegang i økologiske bedrifter. Det økologiske produktionsareal er også gået tilbage, så det er ikke blot en øget økologisk stordrift, vi bevidner. Danmarks Naturfredningsforening er nervøse for konsekvenserne.
LÆS OGSÅ: Biodynamisk landbrug – når helheden er mere end summen af delene
– Det økologiske areal skulle jo gerne vokse. Økologien leverer meget andet end fødevarer – det sikrer også mindre udvaskning til vandmiljøet, bedre drikkevand og bedre biodiversitet. Det er rigtig ærgerligt, det falder i stedet for at stige, siger Rikke Lundgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til DR Nyheder.
Mangel på næringsstoffer
Det er dog ikke kun den forringede købekraft i befolkningen, der har fået økologer til at opgive økologien.
– Vi døjer med få næringsstoffer nok, også når vi skal til at producere en masse biomasse, som skal bruges til energi. Det kræver næringsstoffer, som vi ikke har i økologien, så det er sådan set den største grund til, at vi går tilbage til konventionelt landbrug, siger Klaus Aage Bengtson, der hidtil har dyrket 1100 hektar økologisk ved Ulsted i Nordjylland, til DR Nyheder.
Fremtid for økologi
Men økologien har stadig en fremtid. Et nyt, internationalt studie offentliggjort i det anerkendte videnskabelige magasin SCIENCE, punkterer myten om konventionel landbrugsindustri som den eneste vej til fødevaresikkerhed.
LÆS OGSÅ: 6 vigtige pointer om æbler
De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut.
For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter.
Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha – 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover.
Kilde: Danmarks Statistik
Konklusionen i studiet er, at industrilandbrug, som vi kender dem blandt andet fra Danmark, ikke er vejen frem. Tværtimod skal jordens frugtbarhed og fødevaresikkerhed sikres ved at have en mangfoldighed af husdyr og afgrøder side om side med en rig biodiversitet i det dyrkede land.
Bag det omfattende studie står blandt andre Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Udgangspunktet er, at husdyrene skal ud af staldene og ud på markerne. I Danmark er læhegn og træer typisk fjernet i takt med, at markblokkene er blevet større, mens husdyrene holdes i staldene.
Forrige artikel100% plantebaserede tilskud
Næste artikelKlimaet bekymrer os – men løsningerne er vi ikke enige om