Nyheder

Mindsk risikoen for brystkræft

Foto: Adobe Stock
10. marts 2021

Ny forskning identificerer risikofaktorer for brystkræft. Og selvom fundene bygger på registerdata, peger forskere på, at den nye viden kan omsættes til handling. Både politisk og hos den enkelte kvinde.

 

Brystkræft kan ramme både mænd og kvinder, men tal viser, at sidstnævnte er langt mere udsat. I perioden 2012 – 2016 blev 4.694 kvinder årligt diagnosticeret med brystkræft, mens tallet for mænd var 39. 1.120 kvinder døde hvert år mellem 2011 – 2015 af sygdommen. 7 mænd måtte i gennemsnit lade livet til brystkræft i perioden. Og selvom overlevelsesprocenten for denne kræftform er god, og vi er gode til at opspore og behandle, så kan et behandlingsforløb være hårdt. 

Derfor kan det også være rart at vide, hvis der er noget, man selv som kvinde – eller mand – kan gøre, for at nedsætte risikoen. De gængse kræftforebyggende råd gælder også, når det kommer til brystkræft, men ny forskning identificerer yderligere to risikofaktorer. 

[relateredehistorier]

Forskningen bygger på registerdata, og siger derfor ikke noget om årsagen bag, men blot, at man finder en sammenhæng mellem risikoen for at blive ramt af sygdommen og nogle udefrakommende faktorer. Mere specifikt støj og udendørsarbejde.

Sov dig sund

Støj fra veje og jernbaner øger risikoen for kræft med nogle få procent. Hver gang vejstøjen øges med 10 decibel, øges risikoen for brystkræft med 3,2 procent. For jernbanestøj er tallet 2,3 procent. Det er sammenlignet med andre risikofaktorer som alkoholindtag, hvor en ekstra genstand om dagen kan øge risikoen med 5 – 9 procent, en lille stigning. Mette Sørensen, som har stået bag undersøgelsen mener dog stadig, at det er god viden, og hun har også et bud på en forklaring. 

Det er nemlig velkendt, at støj, også i et niveau, som ikke forhindrer os i at sove, kan påvirke kvaliteten af nattesøvnen og dermed have uhensigtsmæssige helbredseffekter. Det samme mener hun, er på spil i forhold til risikoen for brystkræft. Netop derfor ser hun også de nye data som brugbar information, som kan bruges både af den enkelte – det kan være i valget af bolig og placering af soveværelset – og af politikere. 

Jo mere viden vi har, om hvilke skadelige virkninger støj har på vores helbred, jo bedre muligheder har politikere for at vurdere i hvor høj grad de skal prioritere at reducere den støj befolkningen udsættes for. Der er et stort potentiale for at sænke trafikstøjen, eksempelvis ved støjskærme, sænkning af fartgrænser, støjsvage dæk, og støjdæmpende vinduer og asfalt, udtaler Mette Sørensen i en pressemeddelelse. 

D-vitamin kan have beskyttende effekt

Foruden støj, som altså skal minimeres, peger undersøgelsen af risikofaktorer også på noget, man bør gøre mere. Forskerne har nemlig fundet en positiv sammenhæng mellem udendørs arbejde og risikoen for brystkræft. Kvinder over 50 år, som har arbejdet udendørs i 10 år, har nemlig en nedsat risiko på otte procent. Har de arbejdet udendørs i 20 år er risikoen formindsket med 17 procent. Det er klart, at ikke alle har hverken tæft eller passion for at arbejde i det fri, men også for mennesker, som primært arbejder indenfor, mener forskeren bag undersøgelse, at den nye viden kan omsættes til praksis.

Det er nemlig formentlig D-vitamin, der som bekendt dannes i huden, når den udsættes for sollys af en vis styrke, der giver de beskyttende effekter. Tidligere studier har netop peget på D-vitamin i relation til kræft, og det positive er her, at man slet ikke behøver at bruge hele dagen i naturen, før produktionen af vitaminet går i gang. 

Julie Elbæk, der har stået i spidsen for projektet, er påpasselig med at bruge det til at lave direkte anbefalinger. Der skal mere dokumentation til. Men hun forklarer, at hvis de stemmer overens med de nuværende fund, kan det være en klar opfordring til, at man forsøger at komme lidt mere ud. Det kan eksempelvis være at tage en kaffepause i solen, i de måneder, hvor den står højt nok til at påvirke D-vitamin produktionen. 

I månederne oktober til april, hvor solen er svagere, anbefaler sundhedsmyndighederne, at danskerne tager tilskud med D-vitamin – en anbefaling, der for nyligt er blevet opjusteret. 

Forrige artikelGå dig kreativ

Næste artikelSenfølger af corona? Du er ikke alene