Forside Mineraltilskud i salt virker
Nyheder

Mineraltilskud i salt virker

Redaktionen
19. marts 2009

Ny forskning dokumenterer, at tilsætning af jod til salt har hjulpet på folkesundheden i Danmark. Det er første gang, man kan bevise, at mineraltilskud i kosten har gavnlig virkning.

Jodberigelse af salt har nedbragt forekomsten af sygdommen struma i Danmark.

Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling, der for første gang beviser, at det kan forbedre sundheden at tilsætte vitaminer eller mineraler i kosten.
»Det her er et foregangsprojekt for berigelse af fødevarer, som for første gang viser forekomsten før og efter en fødevareberigelse,« forklarer Pernille Vilhardt Vejbjerg, der har skrevet ph.d.-afhandlingen ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, og som hun forsvarede torsdag d. 5. marts.
Forbud gjort til påbud
Afhandlingen er en del af det større forskningsprojekt DanThyr, der skal undersøge konsekvenserne af den genoptagede jodberigelse af salt i sluthalvfemserne.
I Danmark blev det forbudt at tilsætte vitaminer og mineraler i fødevarer i 1980'erne, men høj forekomst af sygdommen struma førte til, at jodberigelse af salt blev tilladt igen i 1998, og gjort lovpligtig i 2000.
Det er den gavnlige effekt af denne lovændring ph.d.-projektet dokumenterer.
Ældre, kvinder og jyder
Struma og forstørret skjoldbruskkirtel rammer oftest personer over 45 år, og hyppigst kvinder. Forekomsten er større i Jylland end i resten af landet, på grund af det lavere indhold af jod i grundvandet.
Ifølge undersøgelsen er forekomsten faldet for alle befolkningsgrupper, uanset alder og geografisk placering, efter at man igen er begyndt at berige salt.
Første sammenlignelige undersøgelser
Forskningsprojektet DanThyr består af to befolkningsundersøgelser, der er blevet sammenholdt med statistikker fra landspatientregistret og stråleregistret. De to registre viser, hvor mange der er behandlet for sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Desuden har man inddraget statistikker for forekomsten af sygdommene i de undersøgte områder.
De to befolkningsundersøgelser er udført i 1997 og i 2004-05 i København og Aalborg, og det er dem, Pernille Vilhardt Vejbjergs ph.d.-afhandling er baseret på.
»Danske forskere har aldrig før haft mulighed for direkte at sammenligne to undersøgelser foretaget på forskellige tidspunkter, fordi tidligere undersøgelser har varieret i metode og design, « forklarer Pernille Vilhardt Vejbjerg til videnskab.dk og fortsætter:
»Og fordi berigelsen er begyndt så brat i Danmark, er det første gang, forskere i det hele taget kan sammenligne undersøgelser fra både før og efter jodtilsætningen er begyndt.«
Rygning medvirkende faktor
Rygning er forbundet med risiko for forstørret skjoldbruskkirtel, men undersøgelsen viser, at der er mindre forskel på forekomsten af forstørret skjoldbruskkirtel hos rygere og ikke-rygere efter berigelsen.
Det har ledt Pernille Vilhardt Vejbjerg til at konkludere, at jodindtaget har betydning for sammenhængen mellem rygning og forstørret skjoldbruskkirtel:
»Rygnings forstørrende effekt på skjoldbruskkirtlen afhænger af jodindtaget. Men rygning er stadig en vigtig risikofaktor for udviklingen af struma,« anfører hun.
Ikke kun positive effekter
På testpersonerne kunne forskerne efter jodtilsætningen også se en forskel i forekomsten af for lavt og forhøjet stofskifte, henholdsvis såkaldt hypothyreose og hyperthyreose. Det er dog meget små tal der er tale om.
»Forekomsten af forhøjet stofskifte steg i starten af perioden mellem de to undersøgelser, men var i den sidste faldet igen til under halvdelen af 1997-niveauet. Det er en uheldig bivirkning, men den er ikke så slem, som vi havde forventet,« fortæller Pernille Vilhardt Vejbjerg.
Forekomsten af mild hypothyreose, altså lidt for lavt stofskifte, er til gengæld steget med lidt over et procentpoint. Men det er en forudsigelig pris at betale for at øge jodintaget:
Den lille stigning skal i øvrigt holdes op mod, at jodberigelsen i Danmark er relativt forsigtig sammenlignet med andre lande, der tilsætter langt mere jod per kilo salt.
Rigtig gevinst først i næste generation
Undersøgelsen konkluderer meget entydigt, at jodberigelsen har haft en meget gavnlig virkning. Men tilsætningen af jod kan kun forebygge struma og forstørret skjoldbruskkirtel. Den kan ikke hjælpe patienter, der allerede lider af sygdommene.
Effektens omfang vil derfor først blive synlig på lang sigt, forklarer Pernille Vilhardt Vejbjerg og afslutter:
»I vores projekt ser vi allerede nu en effekt af jodberigelsen. Men den fulde effekt kan vi sandsynligvis først se efter en generation.«
Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelSøvn skal give nyt syn på hjernen

Næste artikelEkspert: TV'et er en farlig forårsdræber