Sygeplejersker er gjort af et særligt stof. Et finsk empatistudie har kigget på, om vi som samfund misbruger sygeplejerskernes behov for at hjælpe.

Der kan være mange grunde til at uddanne sig til sygeplejerske. Men de mennesker, der finder sig til rette i jobbet, er styret af en trang til at hjælpe andre og yde omsorg. Det er en stærk kraft, som blandt andet påvirker arbejdspladsdynamikkerne og viljen til at sige fra, når eksempelvis arbejdspresset bliver for stort.

Finsk empatistudie

I Finland har man lavet et såkaldt empatistudie for at finde ud af, hvad der driver sygeplejerskerne, og hvad der frustrerer dem i det daglige arbejde.

Undersøgelsen fik tæt på 900 svar, og målet var at afsløre de sundhedsprofessionelles følelser omkring arbejdet – og årsagen hertil. Ved hjælp af videnskabsbaserede empatianalyser viste undersøgelsen, hvilken indflydelse følelser har på medarbejderens adfærd og engagement.

Blandt sygeplejerskerne udtrykte 38 pct. kun positive følelser for deres arbejde, mens 33 pct. kun udtrykte negative følelser. Kun knap en fjerdedel (24. pct.) udtrykte både negative og positive følelser, når de skulle vurdere deres arbejde.

En tredjedel af de deltagende sygeplejersker gik altså rundt og var utilfredse med deres job. Det er dog en slat. Til sammenligning udtrykte 62 pct. af lægerne kun positive ting ved deres job, mens blot 11 pct. kun udtrykte negative følelser.

Der var en overvægt af unge sygeplejersker blandt de mest utilfredse.

Kolleger og patienter var de positive aspekter

Undersøgelsens sygeplejersker udtrykte, at de mest positive aspekter ved arbejdet er patienterne, at hjælpe mennesker, kolleger og egne opgaver. De mest negative er den overordnede opfattelse af eget fag og strukturer på arbejdspladsen, som gør det svært at lykkes.

Undersøgelsen afslørede også, at sygeplejerskerne nok var stolte af deres profession, men det var med en afsmag af skuffelse og fortrydelse. Selve tanken om at få succes på arbejdet var ligefrem knyttet til skyldfølelse.

Skyldfølelse uden indflydelse

De sygeplejersker, der overvejede at finde anden beskæftigelse, nævnte lønniveauet, arbejdsbyrderne, manglen på tid og respekt, dårlig ledelse samt for små personaleressourcer som vægtige grunde. Ganske overraskende blev Covid-19-pandemien sjældent nævnt i respondenternes besvarelser.

– Alle har ret til at få succes i deres fag. På sygeplejerskers arbejde er de grundlæggende menneskelige betingelser ikke opfyldt. Sygeplejersker er tvunget til at bære på skyldfølelse af årsager, de ikke har indflydelse eller autoritet over. Deres oplevelser på arbejdet er blandt andet domineret af lavt lønniveau, overdreven arbejdsbyrde og mangel på respekt, siger formand Silja Paavola fra den finske pendant til Dansk Sygeplejeråd, The Finnish Union of Practical Nurses (SuPer).

Udnytter vi sygeplejerskernes vilje til at hjælpe?

Selvom undersøgelsen er gennemført i Finland, er der en del lighedspunkter til den danske debat om sygeplejerskernes lønninger og den generelle personaleflugt fra sundhedsvæsenet. Problemstillingen er direkte sammenlignelig.

– Undersøgelsen afslører, at patientkontakt og gode relationer til kolleger har en særlig følelsesmæssigt understøttende effekt på sygeplejersker. På den anden side er der mange ulemper, som tynger følelsen betragteligt ned. Undersøgelsen rejser et spørgsmål: Udnytter vi som samfund sygeplejerskernes vilje til at hjælpe og deres skyldfølelse – eller giver vi tilstrækkelige ressourcer til, at de kan få succes i deres arbejde og til en bæredygtig udvikling af sundhedsvæsenet, spørger administrerende direktør Timo Järvinen fra empatianalysevirksomheden NayaDay, der udførte studiet.

Kilde: NayaDaya Inc.