Mit barnebarn manipulerer

Jeg har et for mig stort problem med mit barnebarn på 4,5 år, hun har en lillesøster på 2,5 år. Vi ses sammen med min datter i hvert tilfælde en gang om ugen. Når hun er utilfreds, går det ud over mig. ”Mormor, du skal gå hjem nu, jeg kan ikke lide dig”, og hun vil ikke holde mig i hånden, når vi skal over gade. Min datter beder hende om det, men hun siger bare nej. Jeg har prøvet at tale med min datter, men hun forstår ikke problemet. ”Herregud, hun er kun et barn, mor”, siger min datter. Men det er så megahårdt for mig, og mit barnebarn ved jo, at hun kan manipulere med mig.

Hun kan også finde på at provokere mig og sige, ”hvorfor ser du sådan på mig, lad være med det”. Når hun er glad, er der ingen problemer. Problemerne kommer ofte, når jeg vil trøste hende, fordi hun er ked af det. Min nabo mener, at hun er bange for, at jeg vil tage moderen fra hende.

Jeg er selvfølgelig også bange for, at den lille bliver på samme måde.

Så hvad skal jeg gøre? Skal jeg ignorere det? Jeg har sagt: ”Det skal du ikke bestemme, og jeg kommer aldrig mere igen”. Det er ikke videre smart, det ved jeg godt, og hun er da også ligeglad.

Jeg har tænkt på at trække mig et stykke tid, men det vil jeg jo helst være fri for. Det sårer bare så meget, også fordi jeg gerne vil være en afholdt mormor, og jeg elsker hende så højt.

Venlig hilsen

Mormor



Mange tak for dit spørgsmål og al den kærlighed, som det rummer! Kontakten mellem bedsteforældre og børnebørn er helt unik, og den rummer mulighed for store gaver for begge parter!

Det er rigtig dejligt at høre, at du bruger tid sammen med dine børnebørn. For det er det vigtigste fundament i jeres relation. Og det er netop nu, mens børnene er små, at der er mulighed for at opbygge det tætte forhold, som du gerne vil have til de to piger. Når først de når skolealderen og lidt længere, så får de en masse spændende interesser og venner, som vil tage meget af deres tid. Så det er helt sikkert nu, der skal sættes ind ”penge ind på relations-kontoen”.

Jeg kan læse, at du gør dit yderste for at få de to piger til at knytte sig til dig, men at du bliver meget frustreret, når den ældste så afviser dig. Du bruger ord som ”manipulere” og ”provokere”. Og sådan kan det bestemt også føles. Men det er meget vigtigt at vide, at børn besidder faktisk slet  ikke den slags tanker! Det skal man være voksen for at gøre.

Problemerne opstår især, når dit barnebarn har brug for at blive trøstet. Men lige netop der, er du nødt til at indse, at der er MOR den vigtigste. Og det er helt, som det skal være! Det er et tegn på, at alt er, som det skal være! Så hold dig ude af det, hvis mor er i nærheden!

Det er selvfølgelig noget andet, hvis du passer hende alene. SÅ er det fint, hvis hun vil trøstes af dig. Men hvis mor er i nærheden, så er det hende, der trøster. Sådan skal det være!

Din vigtigste opgave er bare at ”være der”. Du må på ingen måde være ”anmassende” overfor dit barnebarn. Du kan tilbyde dig til leg, oplæsning, gåtur, lave perler osv. Men du skal respektere, hvis hun siger nej. Og du må også respektere, hvis hun kun vil være med i 5 minutter, og så rejser hun sig og laver noget andet i stedet for. Så er det STRENGT FORBUDT at sige: ”jamen, du sagde jo, at vi skulle læse bog sammen!” For hvis ikke du respektere hende – skubber du hende væk fra dig i stedet!

Jeg synes bestemt ikke, at du skal trække dig helt væk. Men du skal i stedet bare være der og tilbyde dit nærvær. Men lade pigen selv vælge dig til og fra. Når du har gjort det i tilstrækkelig lang tid, vil hun helt af sig selv begynde at søge dit selskab. Det lover jeg!

Du er nødt til at give det MEGET god tid. I starten vil hun sikkert have brug for at se dig an mange gange, før hun tør stole på, at du er der for hendes skyld, og når hun har lyst. Og at hun kan sige fra, uden at hun bliver ”gjort forkert”.

Børn er meget ligefremme, så når dit barnebarn siger: ”hvorfor kigger du sådan på mig”, så mener hun det helt bogstaveligt! Og så vil et passende svar f.eks. være: ”synes du, jeg kigger mærkeligt på dig? Det var ikke min mening.” Eller ”jeg havde lige håbet, at vi kunne følges ad over vejen, men du siger bare til, hvis du får lyst at holde i hånd med mig”.

Og nej, du har helt ret. Du skal ikke komme med trusler. Og slet ikke a la: ”Så kommer jeg aldrig mere igen”. Hvis du gerne vil have dit barnebarn til at respektere dig, så må du være autentisk!

Det er rigtig vigtigt, at du ser dit barnebarn som den lille pige, hun er. Hun har ikke noget ønske om at manipulere eller provokere eller andre bevidste måder at genere dig på.

Hun ønsker at få kærlighed, men ikke den anmassende kærlighed, der tvinger sig vejen frem. Men den kærlighed, der står som et tilbud og som helt sikkert vil blive taget ind,  når den får tid!   

Jeg ved godt, at alt dette kan lyde meget nemmere end det egentlig opleves, når man står midt i det og føler sig ramt og provokeret. Jeg vil meget gerne anbefale dig at bruge Bachs Blomsterdråber til dig selv. Find en Bach terapeut i dit område (søg evt. på internettet) og lad hende blande en flaske med dråber til dig, som vil gøre det nemmere for dig ikke at føle dig så frustreret. Rigtig god fornøjelse!

Med kærlig hilsen

Anette Opstrup

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*