En undersøgelse af lægers og sygeplejerskers mobiltelefoner afslører, at de er fyldt med bakterier.
Penicillinresistente stafylokokbakterier og andre ubehagelige bakterier florerer på mobiltelefonen. Det viser en undersøgelse af 200 lægers og sygeplejerskers mobiltelefoner fra Ondokuz Mayis-universitetet i Tyrkiet. 95 procent af telefonerne var forurenet med mindst en slags bakterie. På 35 procent af telefonerne fandt forskerne to bakterietyper, mens hver tiende telefon havde tre eller flere bakterier på sig. Problemet er, at ejerne – lokale læger og sygeplejersker – arbejder på operationsstuer og intensivafdelinger. Få gør telefonerne rene Forskerne understreger, at tallene er baseret på forholdsvis få undersøgte telefoner, men råder samtidig til, at brugerne fra tid til anden renser apparaterne med desinfektionsmidler. Kun cirka hver tiende hospitalsansatte renser regelmæssigt deres telefon, fremgår det af undersøgelsen. Undersøgelsen offentliggøres i tidsskriftet Annals of Clinical Microbiology and Antimicrobials. Tidligere undersøgelser har fundet tilsvarende bakteriekolonier på blandt andet tastaturer.