Nyheder

Mobiltelefonen kan ødelægge din søvn

24. januar 2008

Hvis du bruger din mobiltelefon, lige før du går i seng, kan det ødelægge din nattesøvn. Det er konklusionen i en undersøgelse.

Mobilsnak op til sengetid kan ødelægge din nattesøvn. Det er forskerne nået frem til i en undersøgelse fra det svenske Karolinska Institut og det amerikanske Wayne State University. Her har forskerne fundet frem til, at stråling fra mobiltelefonen kan give søvnløshed, og især den dybe søvn bliver ramt, hvilket berører kroppens evne til at genopfriske sig selv. Undersøgelsen bygger på tal fra 35 mænd og 36 kvinder mellem 18 og 45 år. Nogle af deltagerne blev udsat for stråling, der svarer til en mobiltelefon, mens den anden gruppe ikke blev udsat for stråling. De, der blev udsat for stråling, var længere tid om at nå den dybe søvn og var kortere tid i denne søvnfase. Alasdair Philips, leder af Powerwatch, der studerer effekten af elektromagnetisk stråling på helbredet, siger til BBC: »Denne undersøgelse antyder, at hvis du har brug for at ringe om aftenen, så er det meget bedre at bruge en fastnettelefon, og du bør ikke have din mobiltelefon på dit sengebord.« Mere skeptisk er Mike Dolan, leder af mobiloperatørernes sammenslutning i Storbritannien:»Det er en lille del af et meget stor videnskabeligt spørgsmål. Der er tale om en meget lille effekt. En forsker har sammenlignet det med effekten af at drikke en kop kaffe,«, siger han. I september konkluderede en stor engelsk undersøgelse, at mobiltelefonen ikke udgør nogen umiddelbar fare for hjernen. Omvendt kunne forskerne dengang ikke udelukke, at langvarig brug af mobiltelefon kan øge risikoen for at udvikle kræft. Kilde: Berlingske

Forrige artikel500.000 danskere i farezonen for hudkræft

Næste artikelTo kopper kaffe om dagen øger risiko for abort

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.