Mobiltelefoni og alvorlige neurologiske sygdomme som demens og epilepsi hænger ikke sammen.
Det viser nye resultater fra Kræftens Bekæmpelses forskningsprojekt COSMOS, der undersøger sygdomsrisici forbundet med mobiltelefoni.
Brug af mobiltelefoner øger ikke risikoen for neurologiske lidelser som demens, sclerose, Parkinson’s og epilepsi samt kræft.
Det viser resultater fra Kræftens Bekæmpelses store undersøgelse af brug af mobiltelefon og risikoen for forskellige sygdomme, COSMOS. Undersøgelsen er baseret på helbredsoplysninger om 420,000 danskere, som havde et mobilabonnement i årene 1982 – 1995.
Stik imod al forventning viste undersøgelsen, at mobilbrugerne blev ramt af de ovennævnte sygdomme sjældnere end andre.
Overlæge, dr. med, ph.d. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse pointerer dog, at det ikke betyder, at det er direkte sundt at tale i mobiltelefon.
»Det betyder ikke, at vi tror, mobiltelefoni beskytter mod disse sygdomme. Det handler formentlig om, at mobilbrugere som udgangspunkt er sundere end ikke-brugere, siger overlæge, dr.med., ph.d Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Migræne og svimmelhed På trods af, at deltagerne i undersøgelsen ikke havde øget risiko for de neurologiske sygdomme og kræft, led mobilbrugerne 10-20 procent hyppigere af migræne og svimmelhed end ikke-brugere.
Denne forekomst bør undersøges nærmere, mener Christoffer Johansen.
»Migræne og svimmelhed er normalt ikke noget, man kommer på hospitalet for. Men det er ikke helt udenfor den biologiske forståelse, at der kunne være en sammenhæng mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og migræne. Der kan være andre forklaringer end en direkte sammenhæng, men vi vil undersøge det yderligere,« siger Christoffer Johansen.
Af mulige forklaringer fremhæver han eksempelvis, at mobilbrugere oftere end andre arbejder hårdt og længe og udsættes for stress, at de reagerer hurtigere end andre på ubehag og går til lægen, eller at det simpelthen er et tilfældigt fund.
Undersøgelsen er offentliggjort i PloS ONE.
Kilde: Dagens Medicin