Mobiltelefoner sætter kroppen i alarmberedskab

Forskning viser, at det at bruge eller sågar bare have sin smartphone i nærheden påvirker hjernen og kroppen på en række parametre. En af måderne er ved at hæve mængden af stresshormonet kortisol. Det kan have både fysiske og psykiske konsekvenser.

Mange mennesker bruger deres telefon meget. Rigtig meget faktisk. Ifølge en rapport fra The University of Chicago Press Journals interagerer den gennemsnitlige smartphonebruger med telefonen 85 gange om dagen. Forudsat, at man sover syv timer i døgnet, betyder det en interaktion hvert tolvte minut i de vågner timer.

En stigende mængde forskning viser, at forbruget kan have negative konsekvenser på alt fra selvværdet til relationer, øget bekymring og påvirkninger af koncentrationsevnen. Tidligere nævnte rapport bygger eksempelvis på en undersøgelse af, hvordan mobiltelefonerne påvirker evnen til at fokusere og løse opgaver.

Konklusionen er, at de deltagere, som var blevet bedt om at lægge deres telefon uden for lokalet, klarede opgaverne væsentligt bedre end dem, som enten havde den i lommen eller på bordet foran sig. Alle deltagere, som havde telefonen i nærheden af sig, var blevet bedt om at have den på lydløs og vibrationsfri tilstand. Skærmen skulle også vende ned mod bordet.

Forskerne konkluderer hermed, at bare det, at have telefonen i nærheden, er med til at stjæle opmærksomhed. Men ny forskning tyder på, at det faktisk ikke kun er vores tilstedeværelse, mobilen stjæler. Den kan i yderste potens også stjæle leveår.

Ændrer forbindelser i hjernen

Det viser sig nemlig, at mobiltelefoner kan påvirke udskillelsen af stresshormonet kortisol. Når hormonet udskilles er det for at hjælpe os med at flygte fra en trussel – det kunne være et farligt dyr. Når hormonet frigives, kickstarter det fysiske og psykologiske reaktioner, der gør, at vi kan reagere hurtigt og hensigtsmæssigt over for fare.

Men desværre er vi ikke indrettet således, at vi udelukkende reagerer på reelle trusler. Vores krop kan også reagere på oplevede trusler, forestillinger om fare eller følelsesmæssigt stress.

I en undersøgelse sammenlignede man teenagere med et højt forbrug af deres telefon med en kontrolgruppe. Målet var at blive klogere på, hvis og hvordan teknologien påvirker koblinger i hjernen samt udskillelsen af stresshormonet. Og der var en klar forskel mellem de to grupper på flere parametre.

Blandt andet udviste deltagerne med højt mobilforbrug lavere synkronisering mellem den højre del af pandelappen – som er med til at styre beslutningstagen – og hjernens belønningscenter. Der var også lavere synkronisering mellem venstre pandelap og den del af hjernen, som blandt andet er relateret til indlæring, hukommelse og følelsesdannelse.

Forskerne observerede også større abstinenser blandt storforbrugerne, som gav et øget kortisolniveauet i blodet. De kobler fundet til tidligere undersøgelser blandt misbrugere og internetafhængige, som udviser lignende reaktioner.

Resultatet bakkes op af en anden undersøgelse, som også påviser særligt forhøjede niveauer af kortisol for teenagere.

Den onde cirkel

Undersøgelse to handler ikke om abstinenser. Her undersøger man derimod sammenhængen mellem det egentlige forbrug og kortisol. Også her tegner der sig et klart billede. Og det er ikke mærkeligt, mener David Greenfield, professor i klinisk psykologi ved University of Connecticut School og Medicine. Han udtaler til New York Times:

– Kortisolniveauet stiger, når du har din telefon i dit synsfelt eller tæt på. Når du hører den eller tror, du hører den. Det er en stressreaktion, og det føles ubehageligt, så den naturlige modreaktion er at ville tjekke telefonen for at få stressen til at forsvinde.

Men med det risikerer man at møde nye stressudløsere såsom en træls mail eller manglende svar på en besked.

På den måde fastholder man altså det høje stressniveau. Det kan igen skabe et behov for at interagere med telefonen. Og så kører den onde cirkel med kroppen i kronisk alarmberedskab. Det er skidt. Forhøjet kortisolniveau er nemlig forbundet med angst, depression, hjerteproblemer, hukommelsesbesvær – bare for at nævne nogle ting.

Slå notifikationer fra og gem fristelserne ude af syne

I en kvalitativ undersøgelse lavet af Google om forbrug, svarer flere af de adspurgte, at de umiddelbart oplever øget stress ved ikke at have deres telefon, men at de efterfølgende oplever en følelse af fred. Rapporten peger også på, at det er vigtigt, at firmaerne bag telefonerne er opmærksomme på at gøre det nemmere at skære ned på forbruget.

Men man kan også tage tiltag selv. Man kan eksempelvis slå notifikationer fra, sætte tidsrestriktioner for hvornår telefonen må være i spil og gemme nogle apps væk i mapper, så de er mindre synlige.

Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan telefonen påvirker en fysisk, hvis det skal lykkes at skære ned. Det mener i hvert fald Dr. Judson Brewer, chef for forskning og innovation ved Mindfulness Center at Brown University.

Han forklarer til New York Times, at det er meget sværere at ændre adfærd, hvis ikke man er opmærksom på de fysiske påvirkninger. Det kan være uro eller trykken for brystet, når man bruger visse apps.

Samlet kan det siges, at det ikke er nemt at ændre sine vaner. Særligt for dem, der har udviklet internetafhængighed. Men det kan altså være gavnende for både koncentrationen, relationer, hjernen og i sidste ende give flere og sundere leveår at lægge telefonen fra sig.