Nyheder

Mødre kan få psykiske lidelser

7. december 2006

Stor dansk undersøgelse viser, at 1 ud af 1000 førstegangsmødre ender på psykiatrisk hospital.

Det kan være en barsk oplevelse at blive mor for første gang. For førstegangsmødre har forhøjet risiko for at udvikle psykiske lidelser efter en fødsel, viser én af de største undersøgelser af danske førstegangsforældre nogensinde. Undersøgelsen fra Aarhus Universitet er en såkaldt registerundersøgelse af 1,1 mio. personer, der blev forældre fra 1972 til 2005. Det er den danske forsker Trine Munk-Olsen fra Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen, der blandt andet viser, at 1 ud af 1000 danske førstegangsmødre ender på psykiatrisk hospital. Ved at samkøre oplysninger fra CPR-registret og Det Psykiatriske Centralregister har Trine Munk-Olsen fundet ud af, at omkring 30 kvinder årligt bliver indlagt med en alvorlig psykisk sygdom i tiden lige efter fødslen af deres første barn. 60 kvinder om året kommer i ambulant behandling for en alvorlig psykisk sygdom. – Da vi kun har oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter er det kun toppen af isbjerget vi ser i vores undersøgelse,” siger ph.d.-studerende Trine Munk-Olsen fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet blandt andet om undersøgelsen.Hun fremhæver, at undersøgelsen ikke med med 100 procents sikkerhed påviser, at fødslen udløser den psykiske sygdom. – Men det tror jeg meget kraftigt på, blandt andet fordi tidligere undersøgelser bekræfter dette, siger Trine Munk-Olsen. De første tre måneder efter fødslen er de mest risikable. I løbet af de første 10 til 19 dage har førstegangsmødre syv gange større risiko for at blive indlagt med en psykisk sygdom end ikke-førstegangsmødre. Sammenlignet med kvinder uden børn, har førstegangsmødrene fire gange større risiko for at blive indlagt med psykisk sygdom. Undersøgelsen er bragt i den amerikanske pendant til Ugeskrift for Læger, JAMA. Kilde: Berlingske

Forrige artikelKræftrisiko ved mobiler ikke påvist

Næste artikelHver tredje klager over støj

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.