Mad

Mød Trine Vesteraa – Trine kan forklare de nye kostråd

Trine Vesteraa levede plantebaseret, længe inden det kom på bæredygtigheds-dagsordenen. I Naturli vil hun bl.a. gøre bælgfrugter mere folkelige og forklare, hvorfor De Nye Kostråd faktisk er ret gode

Foto: Privat
20. marts 2023

Trine Vesteraa levede plantebase ret, længe inden det kom på bæredygtigheds-dagsordenen. I Naturli vil hun bl.a. gøre bælgfrugter mere folkelige og forklare, hvorfor De Nye Kostråd faktisk er ret gode

Trine Vesteraa er Naturlis ernæringsterapeut, og måske har du allerede afprøvet en eller flere af hendes sunde og kødfrie opskrifter hjemme i køkkenet. Men Trine er også en søgende sjæl, der godt kan lide at uddanne sig og lære nyt.

Hun arbejdede som folkeskolelærer i 5 år, men interessen for mad trak hende i en ny retning. Trine har linjefag i madkundskab og havde taget en uddannelse som kostvejleder, da hun forlod klasselokalerne for at arbejde i en helsekostforretning, mens hun videreuddannede sig som ernæringsterapeut.

I samme periode skrev hun madbogen ’Det smager sødt – lækkerier uden mælk, sukker og gluten’, og Naturli inviterede hende til at skrive om mad og ernæring i spalterne, hvor hun har huseret i efterhånden 10 år.

Bæredygtighed og plantebasis

Trines eget liv har været kødfrit siden skoletiden, hvor hun fandt ud af, at hendes mave fungerede bedre på basis af en plantebaseret kost. Sidenhen sorterede hun også gluten og mælkeprodukter fra menuen.

– Jeg kan mærke, hvordan det har gavnet min egen krop at træffe nogle valg, og i de senere år er jeg samtidig blevet mere optaget af bæredygtighed. Så hvis jeg skal definere et formål med mine artikler i Naturli, kunne det være at tydeliggøre værdien af de nye kostråd. Både det plantebaserede og det bæredygtige er i fremgang, men mange mennesker har brug for nye opskrifter til den daglige madlavning, siger Trine Vesteraa.

Hendes seneste projekt er endnu en kogebog, hvor fokus skal være på inspirationen til at få brugt køleskabets rester til at indgå i nye retter. Så man undgår madspild, men stadig får velsmagende og appetitlige anretninger på tallerkenen.

Bannerfører for bælgfrugter

Et hjertebarn, som Trine flere gange har skrevet om her i magasinet, er bælgfrugter. Og der skal nok komme flere artikler med det emne, siger hun med et smil.

– Bælgfrugter er bæredygtige, fulde af næring og meget alsidige. Det vil være positivt, hvis danske planteavlere i højere grad satsede på at dyrke dem, og hvis danskerne blev endnu bedre til at integrere bønner, ærter, linser og lignende i deres måltider.

En stor målsætning for mig er, hvis jeg kan være med til at gøre bælgplanterne mere ”folkelige”.

Det vil betyde meget, siger Trine Vesteraa

Forrige artikelEn sund prostata hele livet

Næste artikelLægen er klar med igler, hvidløg, honning og maddiker

Carsten Gottlieb

Redaktør

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.