Mogens Lykketoft: Jeg er optimist, men ikke lallende

Mogens Lykketoft skal holde åbningstalen til Aalborg Bæredygtighedsfestival. Han skal tale om FN’s verdensmål, og det skal han på et tidspunkt, hvor forskere mener, at vores nuværende klimastrategi kan forårsage uoprettelige skader.

Politiken skrev tidligere på måneden, at forskere advarer mod dominoeffekter, der kan blive sat i gang, selv hvis vi holder os på de to graders opvarmning, der var målsætningen i Paris-aftalen. Forskerne er begyndt at kigge på de processer, som temperaturstigningerne sætter i gang og se dem i kontekst med hinanden.

– Vores studie tyder på, at menneskabt global opvarmning på 2 grader kan udløse andre processer, ofte kaldet feedback, som kan føre til yderligere opvarmning, selv hvis vi holder op med at udlede drivhusgasser, sagde professor Will Steffen fra Australian National University og Stockholm Resilience Centre til Politiken.

Der er grund til bekymring. På klimaets vegne, ja, men også på dyrenes, planternes og vores egne vegne, for hvis klimaet spinner ’ud af kontrol’, påvirker det alt levende. Mogens Lykketoft, som var formand for FN’s generalforsamling, da verdensmålene blev vedtaget, siger:

– Vi er nødt til at besinde os på, at vi har enormt travlt, og vi ved ikke, om vi kan nå det. Og det, vi må forstå, er, at klimamålene er der, vi skal handle hurtigst, fordi det er der, de uoprettelige skader kan ske.

Flere klimaforandringer i vente

Verdensmålene er en plan, der frem mod 2030 skal sætte kursen for, hvordan vi kommer klodens store udfordringer til livs – fra fattigdom og sult til klimaforandringer og krig. Men de skal bakkes op af politiske initiativer i FN’s medlemslande, hvis målet skal nås. Og her går det ifølge Mogens Lykketoft ikke efter planen.

– Når man har en Trump, der modarbejder den, og en handlingsplan herhjemme, der ikke stiller store nok krav, går det jo ikke efter planen. Det burde gå meget hurtigere, fordi vi ser, at klimaforandringer – det tror jeg nok, vi har mærket den her sommer – kommer hurtigere og voldsommere, end man havde regnet med bare for tre år siden i Paris.

Man fornemmer en følelse af hast i hans stemme, når han snakker om klimaet, og det står klart, at vi skal handle nu.

Politikerne skal vågne op

– Derfor har vi brug for politikere, der går forrest og indfører klare økonomiske incitamenter. Det kan være via beskatning og regulering af klimabelastende varer og aktiviteter samt målrettede offentlige investeringer og tilskud rettet mod kraftigt at nedbringe det miljømæssige fodaftryk. Sådan står der i et debatindlæg i Politiken underskrevet af 301 danske forskere.

Deres budskab er klart: Nu er det nu, og politikerne er nødt til at gå forrest, hvis vi skal redde klimaet.

Forskerne påpeger, at vi ikke individuelt kan vælge at leve i overensstemmelse med 2-graders målsætningen. Hvis vi skal leve bilfrit, kræver det bedre offentlig transport. Hvis vi vil købe bæredygtigt, skal det økonomisk kunne lade sig gøre. Linjerne skal altså dikteres ovenfra. Den konklusion er Mogens Lykketoft enig i.

– Regeringen, myndighederne og skatten har en masse at sige om, hvordan den enkelte sammensætter sit indkøb og forbrug. Det skal være billigere at være bæredygtig og dyrere ikke at være det, og det skal være indlysende, at bæredygtighed er en god forretning, siger han.

Og netop forretningsdelen, mener han, er vigtig at have med.

Penge kan være en drivkraft

Forskerne peger på, at en af de store problemer er, at vækst virker vigtigere end klima, og grønne sedler i pungen betyder mere end grønne blade på træerne. Klimaet taber til økonomien, når politikerne lægger handlingsplaner, og de forlader sig på en overordentlig optimisme på en ’grøn’ økonomi. Men måske er man nødt til at tænke vækst og klima sammen, hvis der skal ske noget.

– Det er vigtigt at tænke forretning og penge ind i omstillingen, fordi det kan være en drivkraft, hvis virksomhederne kan se, at de i det lange løb kan tjene flest penge ved at opføre sig bæredygtigt, siger Mogens Lykketoft.

Han peger også på at mange af de innovative løsninger, vi skal bruge – som at finde ud af, hvordan vi opbevarer sol- og vindenergi til, når solen ikke skinner, og blæsten har lagt sig, ikke er opfundet endnu, og skal udvikles af dygtige mennesker i virksomhederne.

Kan vi nå det?

Der er 12 år til 2030. Inden da er målsætningen med verdensmålene, at vi skal være godt på vej i forhold til at sikre fred i verden, rent drikkevand til alle, udrydde fattigdom, redde klimaet, sikre en god uddannelse og have sunde have. En lang række ambitioner, der skal ses som gensidigt afhængige mål mod en mere harmonisk verden.

– Overalt på kloden er økosystemer lige nu truet af menneskedrevne forandringer som forurening, afskovning, forsuring af havene og udpining af jord. Fra de dybeste have til de højeste bjergtinder finder man mikroplast og kemikalierester. (…) der ifølge klimavidenskabens fremskrivninger vil få stadig mere vidtrækkende konsekvenser, i takt med at vi bevæger os længere ind i det 21. Århundrede. Derfor har vi brug for en ny klimarealisme nu, skriver forskerne i deres opråb.

Om det lykkes at få en ny klimarealisme, kan vi først vide, når vi i fremtiden kigger tilbage, men en ting er sikker, det lykkes ikke uden meget ambitiøse indsatser.

– Jeg er grundlæggende optimist, men ikke lallende optimist. Jeg tror, vi vil se en række af de teknologiske udviklinger, der kommer de næste 5-10 år som store skridt mod at finde løsninger, men vi når ikke i mål i alle hjørner, og det er endnu mere bekymrende end tidligere, fordi  klimaforandringerne går så hurtigt, siger Mogens Lykketoft.