Nybagte mødre bliver helt naturligt mere sensitive. Hormonerne buldrer derudad, og følelserne sidder uden på tøjet. Vigtige instinkter, når man skal beskytte et lille barn. Det kan føles som at gå med maven først ind i et rum, hvor hjernen kommer i anden række. Men forestil dig, at du hele livet har suget alle indtryk og følelser til dig, og nu kommer der en ekstra bunke af følelser oven i. Samlet virker det som en atombombe.
Sådan kan det føles, når en kvinde, der er særligt sensitiv, bliver mor.
Forfatter og foredragsholder Stinemaria Mollie Jensen er selv særligt sensitiv og mor til Mads på 16 og Liv på 12. Hun er mentor for sensitive kvinder og har skrevet bogen ’Sensitiv mor – find dine styrker og forstå dig selv’, der skal give sensitive mødre redskaber til at lære at lytte til sig selv.
Men hvad vil det sige, at være særligt sensitiv?
I alle situationer i hverdagen sorterer hjernen konstant i, hvilke indtryk, den skal lytte til, og hvilke den skal overhøre. Men det filter har særligt sensitive mennesker ikke. De suger alle indtryk til sig. Lyde, lugte, lys og mennesker. Derfor er særligt sensitive mennesker ofte kreative og gode til at mærke andres følelser.
– Hvis man ikke sørger for at passe på sig selv, kan man blive overstimuleret af relationer, situationer og indtryk. Det skyldes, at nervesystemet arbejder dybere og hurtigere. Derfor er særligt sensitive letpåvirkelige og kan oftere blive udsat for stress, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Hun tror, at alle mennesker er sensitive. Der er bare en gruppe, der er mere sensitive og har sværere ved at sortere indtryk fra. Internationale undersøgelser viser, at cirka en femtedel af befolkningen er særligt sensitive, og det er ligeligt fordelt på mænd og kvinder.
Begrebet ”særligt sensitiv” er blevet meget populært de seneste år. For folk, der kan genkende sig selv som særligt sensitiv, kan det være en lettelse at få en forklaring på sine udfordringer. Men Stinemaria Mollie Jensen understreger, at det at være sensitiv ikke skal være en sovepude. Og der skal ikke tages særlige hensyn til sensitive mennesker.
– Det at være sensitiv er ikke en diagnose. Det er et personlighedstræk. Det handler om at erkende, at det er en del af dig. Men du skal ikke bare råbe til alt og alle, at du er sensitiv, og derfor skal de tage hensyn til dig. At være sensitiv skal ikke være en undskyldning, men det handler om at være bevidst om sine styrker og udfordringer og lære at håndtere dem, siger hun.
Men det at være sensitiv er kun ét af mange personlighedstræk. Derfor er der ikke to sensitive, der er ens.
– Når der bliver skrevet om særligt sensitive i medierne, bliver de typisk beskrevet som sarte sjæle, der er meget generte og indadvendte. Men sådan er alle slet ikke. Nogle af mine mest udadvendte veninder er særligt sensitive, og jeg selv ligger et sted mellem at være introvert og ekstrovert, siger Stinemaria Mollie Jensen.
I sin bog har hun interviewet 50 forskellige mødre for at vise forskellighederne, og at der kan være mange måder at håndtere sin sensitivitet som mor på.
– Jeg interviewede en kvinde, der var meget bevidst om, hvad hun havde overskud og ikke overskud til. Da hun fik barn, valgte hun derfor at gå hjemme i mange år og gik derefter på deltid. Hende gad jeg godt at have talt med, da jeg blev gravid. Der kæmpede jeg bare afsted, siger Stinemaria Mollie Jensen.
De fleste mødre kender nok oplevelsen af at blive bombarderet med gode og velmenende råd om, hvordan de skal opfostre deres barn. Særligt sensitive kan have svært ved at sige fra af frygt for at såre andre. Derfor er den største udfordring for mange af de mødre, Stinemaria coacher eller besøger i mødregrupper, grænsesætning.
Det oplevede hun også selv, da hun var gravid med sit første barn, og han gik på æresrunde til hele familien. Alle ville holde den lille ny. Men Stinemaria kunne ikke rumme det. Hun blev overstimuleret, og det samme gjorde hendes søn. Og det betød mange søvnløse nætter.
– Det var på ingen måde rart. Selvom alle gjorde det i bedste mening, hadede jeg dem alle sammen i den periode, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Da hun ventede sit andet barn, lavede hun derfor en klar aftale med sin mand. Hun skulle selv bestemme, hvornår folk måtte se barnet. Og det gik meget nemmere, fordi hun nu var forberedt og vidste, hvordan hun gerne ville have det.
– Snak med din partner om, hvad I gerne vil, inden I får barnet, og hvordan I undgår, at der opstår konflikter med familiemedlemmer, som er uenige. For hvis der pludselig kommer en med gode råd, og man bliver fanget på det forkerte ben, hvor man ikke er forberedt, så er det altid svært at sige fra. Det er nemmere, hvis man har tænkt det igennem på forhånd, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Hun mener, at det er vigtigt at lytte til sig selv og give sig selv lov til alene-tid en gang i mellem. Når hun kommer hjem efter en stresset arbejdsdag, siger hun til sine børn, at hun har brug for ti minutter til at sidde alene med en kop te. Hun gør meget ud af at sig fra, når hun har brug for at samle energi. Det giver hende bedre mulighed for at være nærværende med sine børn.
– Mine børn ved altid, hvor de har mig. For nogle år siden kom min søn og sagde, at en glad mor er en glad familie. Og det gjorde stort indtryk, for han har jo ret. Hvis du som mor ikke er glad og tilpas, er dine børn det heller ikke. Men når du først lærer at passe på dig selv, har du overskud til at tage dig af familien, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Hun fortæller, at mange sensitive kvinder kan blive i tvivl, om de overhovedet magter at blive mødre. De er bange for, at de ikke kan magte opgaven med både at skulle beskytte sig selv hele tiden, samtidig med at de skal tage sig af et lille menneske. Derfor er det vigtigt for hende at lære sensitive mødre deres styrker at kende.
– Sensitive mødre er rigtig gode mødre, fordi de kan mærke og fornemme deres børn helt vildt godt, og dermed har nemmere ved at opfylde deres behov, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Problemet er, at barnets behov kommer til at fylde så meget, at de glemmer at lytte til sig selv. Det kan være svært for dem at fortælle, hvad de selv har brug for, fordi mange sensitive har været vant til hele livet at tage sig af andre.
– Jeg udnytter det, at jeg har stærke følelser. Jeg bruger mine følelser som et kompas til at fortælle, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er. Det slår aldrig fejl. Men jeg bruger det også til at håndtere situationer, jeg ikke har lyst til. Hvis jeg for eksempel skal til stor fødselsdag med mine børn, som jeg har svært ved at overskue, så sørger jeg for at få masser af søvn. Derudover taler jeg med min mand om, at vi godt kan gå tidligere, og at han måske skal være lidt opmærksom. Det er vigtigt at få sagt sine behov højt, siger Stinemaria Mollie Jensen.
Hun erkender, ar det dog kan være svært at imødekomme sine egne behov, når man har helt små børn. Men her er det vigtigt at være opmærksom på sine behov og så sørge for at give sig selv ro, så snart der er mulighed for det. Et råd, som alle mødre kan bruge.
– Bogen kunne også bare hedde mor. Det handler om at lytte til dig selv og sige fra overfor folk, der overskrider dine grænser. Vi skal væk fra den her stræben efter at være supermor og at være bange for ikke at gøre det godt nok. Det kan alle mødre lære af.
___________
Hvis man har små børn, er der slet ikke tid og overskud til selvudviklingen. Derfor skal det ikke være besværligt og en sur opgave at lære at kende dine styrker og svagheder. Når hverdagen byder på lidt for mange stimuli, kan det at trække vejret gøre en stor forskel.
Stop op et kort øjeblik og tag tre dybe og rolige vejrtrækninger. Det nulstiller kroppen, så du bedre kan mærke, hvad der er godt for dig lige nu. Og du kan bedre håndtere det, hvis du er nødt til at gøre noget, der måske ikke er så godt for dig.
Hvis du vil have flere gode råd, finder du på www.sensitivmor.dk gratis guides og foredrag.
__________
Nogle af kendetegnende ved særligt sensitive mennesker er: