Mange af os spiser alt for meget salt i det daglige, og det kan give os alvorlige problemer med helbredet. Morgenmadsprodukter er en af synderne.
Hvis du starter morgenen med en god portion Kellogs Special K, kickstarter du dagen med at indtage langt mere salt, end du får ved at kværne samme portion franske kartofler. Samtidig får du salt nok til at dække en god del af den mængde, du maksimum må indtage, hvis du vil holde dig sund, skriver gratisavisen 24timer. »Hvis forbrugeren tror, han eller hun får et sundt morgenmåltid med cornflakes, bliver man lidt snydt, når der er så meget salt i. Og så er det jo eet fedt,« siger seniorforsker fra Dansk fødevareforskning, Lone Banke Rasmussen til 24timer. Danskerne får for meget salt
Hun har forsket i faren ved for meget salt og danskernes smag for netop salt mad, og vi får alt for meget. I gennemsnit spiser vi op til 11 gram om dagen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du højst får 6-7 gram, og det sundhedsmæssige mål er at komme endnu længere ned. Salt i morgenmadFor meget salt kan nemlig have helbredsmæssige konsekvenser i form af øget risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjerte-kar-sygdomme. 24timer har tjekket varedeklarationer i supermarkedet. Tjekket viste, at morgenmadsprodukter, der bryster sig af højt fiberindhold og mindre sukker, ofte indeholder mere salt end andre produkter.
Kilde: Politiken og 24timer.