Nyheder

Motion forebygger mentale lidelser

13. december 2007

Dovenskab kan føre til demens, depression eller alzheimers senere i livet. Regelmæssig motion holder til gengæld hjernen klar.

Forskere fra University of Bristol har fundet tegn på, at motion nedsætter risikoen for alzheimers med en tredjedel, oplyser BBC. “Det er først for nylig, at man er begyndt at se forbindelse mellem fysisk aktivitet og mentalt helbred. Motion er afgørende for folks selvtillid, almene velbefindende, stresshåndtering og nattesøvn, og nu har vi meget stærke beviser på, at fysisk aktivitet også kan forebygge depression,” siger professor og sportspsykolog Nanette Mutrie ifølge BBC. Inaktive mænd og kvinder I Storbrittanien er det kun hver tredje mand og hver fjerde kvinde, der lever op til anbefalingerne for en sund og aktiv livsstil. Som i Danmark lyder anbefalingen på 30 minutters fysisk aktivitet mindst fem gange om ugen. Inaktiviteten kan på længere sigt få konsekvenser for befolkningens mentale helbred. Forskningen viser, at inaktive mennesker har dobbelt så stor risiko for depression som aktive mennesker, og at motion også kan bruges i behandling af depression. Det samme sig gældende for både demens og alzheimers. Fysisk aktivitet kan reducere risikoen for alzheimers med 30-40 pct.

Årsagen til at motion gør så stor gavn, står ikke helt klar, men svaret skal givetvis findes i den gavnlige virkning på kredsløbet og de kemiske processer i hjernen. Kilde: Jylland-Posten

Forrige artikelHver anden gymnasieelev ude af form

Næste artikelHuller i mælketænder giver huller som voksen