Motion gør dig bedre til at lære

Når du skal træne finmotorikken, er det en god idé at få pulsen op før og efter. Det viser ny forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. 

Finmotorikken er vigtig at træne hele livet. Hvis du spiller et instrument, laver håndarbejde eller måske arbejder som tandlæge eller kirurg, er behovet for finmotoriske evner indlysende. Men hvis du har haft en hjerneskade, skal også de mest simple finmotoriske bevægelser genoptrænes.  

I den forbindelse er mere grovmotorisk motion en vigtig brik. Det viser ny forskning, som kan få afgørende betydning for tilrettelæggelsen af genoptræning. 

For det at være fysisk aktiv og få pulsen op har nemlig den lykkelige bivirkning, at det forbedrer vores evne til indlæring. Det øger hjernens evne til at huske.  

I et nyt studie har forskere fra Institut for Idræt og Ernæring nu vist, at denne virkning også gør sig gældende for motoriske færdigheder. Det er det, man kalder den motoriske hukommelse. Den giver os evnen at huske, hvordan vi cykler, kører bil og snører vores sko, nærmest per automatik. 

Før eller efter er godt, både-og er bedst 

– Vores resultater viser, at der er en klar effekt over hele linjen. Hvis man træner inden færdighedsindlæring, vil man forbedre sig, og huske det man har lært bedre. Det samme gør dig gældende, hvis man træner efter indlæringen. Men den største effekt får man, hvis man træner både før og efter, viser vores forskning, siger ph.d, Lasse Jespersen, der er førsteforfatter til studiet. 

Læs også: Jes Høgh efter blodprop – den lange vej tilbage til livet

Konkret ser forskerne en forbedring på ca. 10% i evnen til at huske de indlærte motoriske færdigheder, når forsøgspersonen træner enten før eller efter en øvelse, mens effekten kan forstærkes ved at træne på begge tidspunkter.

– Men man kan dårligt gå galt i byen, hvis man tænker noget fysisk træning ind, så vil man få gavnlige effekter. Og det skyldes efter alt at dømme, at fysisk aktivitet øger hjernens evne til at forandre sig, hvilket er en forudsætning for at huske,” forklarer medforfatter Jesper Lundbye-Jensen, der leder instituttets sektion for bevægelse og neurovidenskab.  

“Fysisk aktivitet øger hjernens evne til at forandre sig, hvilket er en forudsætning for at huske.”

Effekten gælder for alle mennesker, børn, unge og ældre voksne. Men måske kan særligt de, der jævnligt har brug for at lære nye færdigheder have gavn af den nye viden. Det samme gælder mennesker, der er i genoptræning efter at have mistet deres førlighed. 

En hjælpende hånd til mennesker i genoptræning 

Den øgede effekt af den motoriske indlæring er noget alle mennesker kan få gavn af. Ofte fremhæves børn, der jo er ved at udvikle deres motoriske evner. Tidligere studier med pianister har allerede vist, at også mennesker ekstraordinære finmotoriske evner har gavn af træning. 

Men også i den anden ende af de skalaer kan den nye viden sætte et vigtigt aftryk. Hos mennesker, der skal genvinde førligheden efter en ulykke eller f.eks. en hjerneblødning. 

– Typisk er genoptræning fordelt mellem to eller tre forskellige fagligheder. Det kan i praksis betyde, at hr. Jensen den ene dag har fysisk træning med en fysioterapeut, den næste er det det motoriske med en ergonom, og så kan tredjedagen gå med at træne de kognitive evner sammen med en psykolog. Vores forskning viser, at det kan være klogt at planlægge genoptræningen, så de områder tænkes sammen, fordi det kan give en synergieffekt at placere dem sammen, forklarer Jesper Lundbye-Jensen.  

“Det at være fysisk aktiv og få pulsen op har nemlig den lykkelige bivirkning, at det forbedrer vores evne til indlæring.”