Nyheder

Motion hjælper kræftpatienter

21. juni 2006

Psykolog Julie Midtgaard har netop færdiggjort en undersøgelse der viser, at når kræftpatienter dyrker motion styrkes deres livskvalitet.

I undersøgelsen fra Krop & Kræft på Rigshospitalet indgik ca. 100 kræftpatienter i kemoterapi. De deltog i holdtræning i seks uger. Træningen bestod af konditionstræning, styrketræning, afspænding, kropsbevidsthed samt massage. Der blev fokuseret på, hvad de kunne, og ikke på hvad de som kræftpatienter ikke kunne. Derved blev oplevelsen ekstra positiv. Det var ikke kun på grund af de fysiske forbedringer, at livskvaliteten forbedredes hos kræftpatienterne. Gevinsterne hang i høj grad sammen med de psykosociale oplevelser patienterne fik ved at træne i grupper, oplevelsen af at kunne, og at blive stærkere. Desuden var det, at være sammen som gruppe, en stærk faktor i, hvorfor livskvaliteten blev styrket. Kilde: www.cancer.dk

Forrige artikelØkologi i Egefald

Næste artikelMotion – hvor meget er nok?