Motion mod træthed?

Hej Tine!

Jeg er så træt. Tror du, at motion ville kunne hjælpe?
Mie

Kære Mie!
Du giver mig ikke så mange oplysninger, men skriv gerne igen, hvis dette svar ikke rækker.
Motion kan godt give energi, hvis din træthed egentlig er en form for dovenskab. Altså at du er blevet en sofakartoffel. Så gælder det om at komme i gang. Find en motionsform du kan lide, alliér dig evt. med en veninde, eller gå på et fast hold hvor du kan lide at komme, så bliver det lettere en del af din uge.
Det samme gælder egentlig, hvis du har et travlt program. Læg motion ind i din kalender, som om det var et vigtigt møde – hvad det jo også er – et vigtigt møde med dig selv!
Men din træthed kan også komme af at du spiser forkert, mangler vitaminer, har uopdaget allergi osv. Og så er det selvfølgelig der du skal ”komme i orden” først.
Bedste hilsner
Tine Lange

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*