Motion og knæsmerter

Jeg er en kvinde på 49 år, der har fået en Bakers cyste i venstre knæ. Mine røntgenbilleder viser, at jeg har begyndende slidgigt i knæet. Den er meget smertefuld, og jeg har svært ved at sove og finde ro i knæet om natten.

Mit spørgsmål er, om jeg stadig gerne må gå lange ture? Kan det skade endnu mere?

Vh Maibritt

 


 

Bakers cyste er en udposning i knæhasen. Smerten kommer af, at der opstår pres og “pladsmangel” i knæet. Det kan være svært at bevæge leddet korrekt og kan skabe en følelses af uro, når man er i hvile.

Ofte ved man ikke, hvorfor cysten kom. Men den kan også komme af en skade.

Er din Bakers cyste opstået efter et fald, et vrid eller andet såkaldt traume, så vil det være bedst at holde det i ro og få skaden til at hele. Derefter kan du komme i gang med blide optræningsøvelser.

Er din cyste opstået, uden at du kender årsagen, så kan du gå ture, hvis det ikke medfører hævelse eller rødmen bagefter.

Vær dog opmærksom på, om du går “forkert”. Ofte går man lidt skævt, fordi man søger at aflaste den dårlige side, og det kan skabe smerter i ryggen osv.

Årsagen i dit tilfælde kunne jo være slidgigt, og der er det vigtigt at holde musklerne omkring leddet i form. Så det vil være godt at gå ture inden for din egen smertegrænse, men også at lave styrketræning for knæet.

Måske vil du have glæde af at tage glucosamin, som kan genopbygge ledbrusk.

Gurkemeje er godt hvis der er tale om inflammation, altså en slags betændelse/irritation.

Begge dele går fint sammen.

Jeg ønsker dig god bedring

Mvh Catrine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*