Krop

Motion – også til et skrantende helbred

27. juni 2022

I mange år var lægens råd i forbindelse med både forbigående og kronisk sygdom, at det optimale var at sørge for masser af hvile, og i mange tilfælde skulle man helt undgå fysisk træning. Denne opfattelse har ændret sig markant over de sidste 20 år.

 

For nylig udgav sundhedsstyrelsen en opdateret udgave af rapporten ‘Fysisk aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling’. I denne rapport gennemgås den videnskabelige evidens for at benytte fysisk træning i forbindelse med ikke færre end 27 forskellige sygdomme.

Der er mange eksempler på, at der er sket ændringer i måden, hvor på man benytter fysisk træning i forbindelse med sygdom. Et eksempel er den kroniske sygdom sklerose, en sygdom hvor kroppens eget immunforsvar angriber og ødelægger nervesystemet, hvor man i mere end 100 år frarådede patienterne at deltage i fysisk træning. Dette råd blev givet, fordi man kunne se, at nogle af patienternes symptomer, som f.eks. spasticitet og balanceproblemer, blev forværret under fysisk træning. Samtidig kæmper mange af patienterne med træthed, hvorfor man tænkte, at det så nok var en dårlig ide at trætte dem yderligere gennem træning.

I dag ved man, at de symptomforværrelser, som en sklerosepatient oplever, normaliseres ganske kort efter træning, og at træningen faktisk har en positiv (og ikke negativ) virkning på trætheden. I dag anbefaler man derfor sklerosepatienter at deltage i endog ret hård fysisk træning, da man ved, at det faktisk gavner patienterne og formentligt kan medvirke til at holde patienterne mobile i længere tid.

Et andet eksempel er personer, som får indsat en knæ- eller hofteprotese. Tidligere var man indlagt i typisk 10-14 dage efter operationen, hvorefter der ventede en meget forsigtig genoptræning i de efterfølgende måneder. I dag har nye operationsteknikker gjort, at man hjemsendes 1-3 dage efter operationen, og samtidig sættes patienterne på ret hård (styrke-)træning allerede i dagene lige efter operationen.

Kom bare i gang

En ting er selvfølgelig at vide, at motion er godt for helbredet, og at diverse sygdomme ikke er nogen hindring. Men hvordan kommer du godt i gang, hvis du har forskellige skavanker, som driller? Vi har lavet en fem-trins-guide til, hvordan du får gang i træningen af en slidt eller syg krop.

Trin 1: Kontakt en fagperson

Hvis man gerne vil i gang med at forbedre sin fysiske formåen, men samtidigt kæmper med fysiske skavanker eller sygdom, er det vigtigt at tage kontakt til en professionel fagperson. Det er vigtigt at finde en fagperson, som har erfaring med de problemer, der døjes med, så der kan udformes et program, der tager højde for disse ting. Typisk vil fagpersonen være en fysioterapeut eller en træningsfysiolog.

Man får sjældent en god og tilstrækkelig vejledning hos en alm. fitness-instruktør i et træningscenter, idet deres uddannelse normalt sigter mod raske mennesker, og deres viden om sygdom derfor ofte er begrænset.

En professionel fagperson vil på baggrund af en samtale, der identificerer træningsmål, samt en kapacitetsanalyse, der via fysiske tests afdækker personens aktuelle niveau og problemer, udforme et program, der er individuelt tilpasset. Fysisk træning, som er udført eller doseret forkert, kan skade mere, end det gavner, så det er af stor vigtighed, at man får fat i en kvalificeret fagperson.

Trin 2: Bliv fortrolig med programmet, og etabler grundformen

Det næste trin handler om at blive fortrolig med det træningsprogram, som er udformet. Ofte vil et træningsprogram i begyndelsen bestå af basal fysisk træning i form af styrketræning og konditionstræning. Det er ikke sikkert, du synes, dette er den sjoveste form for træning, men målet vil ofte være at opnå en hurtig og effektiv forbedring af den generelle fitness-tilstand.

Indtil du er helt dus med dit nye træningsprogram, kan det være en fordel, at du har koblet fagpersonen, som har lavet programmet, på de første træningspas, så det sikres, at teknik og dosering er passende.

Trin 3: Prioriter træningen, og hold fast

I den første fase af træningsforløbet er det vigtigt, at træningen prioriteres højt, og at træningen også gennemføres de dage, hvor motivationen ikke er optimal. Indplacer træningen i kalenderen på linje med mødeaftaler, venneaftaler og lignende, så det ikke er på grund af tiden, du ikke får trænet. For at få opbygget grundformen kræves regelmæssig træning med en frekvens på typisk tre dage pr. uge.

Trin 4: Evaluer løbende

På de fleste virker det meget motiverende, hvis der løbende laves fysiske tests, så man kan følge de fremskridt, som normalt sker. Nogle tests kan du selv udføre, mens andre kræver hjælp fra den professionelle fagperson. Sådanne tests kan også hjælpe, når der skal laves tilpasninger til programmet (se trin 5).

Trin 5: Tilpas træningsprogrammet

Et træningsprogram kræver løbende tilpasning, ofte fra gang til gang, men også større regelmæssige omlægninger, som sikrer variation og motivation.

Et normalt træningsprogram vil indeholde en løbende progressionsplan, hvor man ofte øger træningens omfang (volumen) og/eller intensitet. Dette gøres for at undgå stagnation i træningen, og den fagperson, som har udformet træningsprogrammet, vil normalt have lavet denne progressionsmodel.

Så snart grundformen er på plads, er det dog vigtigt, at træningen tilpasses, så den indeholder aktiviteter, som opfattes som sjove af den trænende person. Det nytter ikke, at du fortsætter den effektive styrke- og konditionstræning, hvis det hænger dig langt ud af halsen. Når grundformen er på plads, handler det derfor om at finde egnede træningsformer, som både opfattes som sjove, men som også giver et tilstrækkeligt træningsudbytte. Igen kan en professionel fagperson hjælpe med denne tilpasning.

Sygdom – ofte ingen begrænsning

Selvom man døjer med skavanker eller sygdom, er der ofte gode muligheder for at træne, hvis ellers træningen tilpasses den sygdom eller de skavanker, du døjer med. Ved mange sygdomme er træning af meget stor vigtighed, da mange patientgrupper lever mindre aktivt end normalbefolkningen og derfor har større risiko for tilstødende livsstilssygdomme.

Sygdom er derfor ofte ingen undskyldning for et inaktivt liv!


Links:

Du kan læse mere her om træning og sygdom her:

http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

Forrige artikelHusk løg i maden

Næste artikelHelseteket: Afslappende urter fra naturen