Krop

Motion påvirker dine kostvaner

26. januar 2010

For sportsfolk er motion og kostvaner tæt forbundet. Det skyldes, at atleterne ved, at et optimalt træningsudbytte kræver gode kostvaner. Men også hos motionister er der en positiv indflydelse – vi har set nærmere på motionens bivirkninger ved bordet.

Vi ved alle sammen godt, at vores kostvaner har stor betydning for vores generelle trivsel.

Overstiger vores kalorieindtag vores kalorieforbrug, tager vi på. Er kosten ikke tilstrækkeligt varieret kan vi f.eks. udvikle vitamin- og mineralunderskud, og spiser vi på de forkerte tidspunkter, kan energifordelingen over dagen blive skæv og uhensigtsmæssig.

Det er velkendt, at sportsfolk spiser anderledes end den generelle befolkning. Atleterne spiser større mængder, mere kulhydrat og mindre fedt. Meget tyder dog på, at motion på almindelig motionsbasis også kan påvirke kostvanerne hos motionisten. I de senere år har man således i en række undersøgelser interesseret sig for, hvordan motion indvirker på kostvanerne hos almindeligt aktive mennesker.

Bedre appetitregulering

Flere undersøgelser viser, at evnen til at regulere appetitten forbedres, hvis man motionerer. Umiddelbart efter træning øges appetitten ikke, som man kunne forvente som følge af det ekstra energiforbrug under træning. Tværtimod mindskes appetitten en periode efter især hård konditionstræning.

En undersøgelse viser samtidig, at på en dag, hvor der indtages et meget energirigt måltid tidligt på dagen, er forsøgspersoner, der træner regelmæssigt, bedre til at tilpasse energiindtaget resten af dagen, så der ikke overspises, sammenholdt med utrænede personer.

I en anden undersøgelse bad man en gruppe forsøgspersoner smage på en række forskellige drikkevarer med forskelligt energiindhold før og efter motion. Undersøgelsen viste, at forsøgspersonerne var bedre til at udpege de energirige drikkevarer, efter de havde motioneret. Dette peger på forbedret smagsfølsomhed efter træning.

Sidst er der meget, der tyder på, at kroppens mæthedsfornemmelse bliver mere fintfølende de dage, man motionerer. Disse effekter er formentligt forårsaget af ændringer i udskillelsen af de hormoner, der styrer appetitten. Det betyder efter alt at dømme, at du bliver mindre tilbøjelig til at overspise, når du motionerer. Af den grund er motion også et vigtigt middel i forsøget på enten at opretholde en fornuftig kropsvægt eller at komme af med nogle af de overflødige kilo.

Værdsætter maden

Flere undersøgelser peger på, at man i højere grad nyder mad, når man har motioneret. Dette fænomen er bl.a. undersøgt hos en gruppe kvinder, der fulgte en bestemt diæt. Efter en periode med regelmæssig træning værdsatte kvinderne maden mere, end det var tilfælde i perioder uden træning. Samtidig er der noget, der tyder på, at især kvinder oplever, at mad smager bedre, efter de har motioneret.

Flere kulhydrater

Motion påvirker også sammensætningen af næringsstoffer i den kost, der indtages. Jo mere du motionerer, jo større en del af de kalorier, der indtages, vil komme fra kulhydrater, og jo færre fra fedt. Det skyldes, at kroppen forbrænder stadigt mere kulhydrat, jo hårdere den arbejder, og du derfor har et behov for at indtage større mængder for at få fyldt depoterne op.

Der er desuden en tendens til, at mange bliver mere bevidste om det, de indtager, når de har motioneret. Det skyldes formentligt enten, at man forsøger at optimere træningsudbyttet ved at spise de rigtige ting, eller at man bliver mere bevidst om den mængde motion, der skal til for at forbrænde et bestemt antal kalorier.

En uheldig bivirkning

I forhold til kostvaner kan motion have en uheldig bivirkning. En norsk undersøgelse har nemlig vist, at risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse er ca. tre gange større blandt kvindelige sportsfolk sammenholdt med den generelle befolkning. Ca. 10 gange så mange kvinder (piger) som mænd har spiseforstyrrelser, og det er især unge mellem 13 og 20, der er i højrisiko-zonen. Den norske undersøgelse viste, at det især var kvinder, der dyrkede enten såkaldt æstetiske idrætsgrene (f.eks. gymnastik og skøjteløb) og vægtafhængige idrætsgrene (f.eks. løb), hvor risikoen var op til ti gange større end i den generelle befolkning. Kender man unge piger og kvinder, som dyrker disse idrætsgrene, er det derfor en god ide at holde et vågent øje med, om der er tegn på unormale kostvaner.

Motion og gode kostvaner

Der er ingen tvivl om, at gode kostvaner optimerer udbyttet af motion. Det ser dog også ud til, at regelmæssig motion medfører en række hensigtsmæssige forhold omkring vores kostvaner. Motion bevirker bedre appetitregulering, hvor der samtidig sættes større pris på maden, der ligeledes smager bedre. Motion og kostvaner hænger tæt sammen, hvilket understreges af, at der i seneste opdatering af de Nordiske Kostanbefalinger er tilføjet et 8. kostråd der hedder, at man bør motionere mindst 30 minutter om dagen.

Litteratur: – Martins C, Morgan L, Truby H (2008) A review of the effects of exercise on appetite regulation: an obesity perspective. Int J Obes (Lond) 32:1337-1347 – Blundell JE, Stubbs RJ, Hughes DA et al (2003) Cross talk between physical activity and appetite control: does physical activity stimulate appetite? Proc Nutr Soc 62:651-661 – Sundgot-Borgen J (1993) Prevalence of eating disorders in elite female athletes. Int J Sport Nutr 3:29-40

Forrige artikel5 udbredte myter om alternativ behandling

Næste artikelDen store plejedag