Nyheder

Motion sænker blodtrykket markant

22. november 2006

Der er blevet snakket om det længe, men nu er det endeligt bevist. Fysisk aktivitet får blodtrykket til at falde hos folk med forhøjet blodtryk.

BevægelseItalienske forskere lod 168 blodtrykspatienter gennemgå et træningsprogram på seks uger. I forsøgsperioden blev deltagernes blodtryk overvåget 24 timer i døgnet. Den fysiske aktivitet bestod af tre ugentlige træningssessioner, hvor patienterne skulle gå hurtigt på et løbebånd. Konklusionen var klar: Motion sænkede deltagernes systoliske blodtryk med 5,3 pct. og deres diastoliske blodtryk med 6,9 pct.Sådan undgår du forhøjet blodtryk

  • Dyrk 30-60 min. konditionskrævende motion 4-7 dage om ugen.
  • Undgå overvægt. Tjek, at dit BMI er mellem 18,5 og 24,9, og at din livvidde ikke overstiger 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder.
  • Drik ikke mere end 14 genstande pr. uge for mænd og 9 for kvinder.
  • Spis masser af frugt og grønt. Og sæt fedtfattige og fiberrige produkter på menuen.
  • Spar på saltet.
  • Undgå stress.

Kilde: www.iform.dk

Forrige artikelPenge ændrer folks opførsel

Næste artikelTeenage-rygere har større risiko for at blive alkoholikere