Ny bog sætter fokus på træningsafhængighed – et problem, der rammer flere og flere motionister.
Hos seks procent af alle motionsaktive mangler den naturligt indbyggede stop-knap, der gør, at vi holder pauser, restituerer og passer på vores krop.
Psykolog og ph.d.-studerende Mia Beck Lichtenstein står bag den første danske undersøgelse af træningsafhængighed, og hendes resultater er udgivet i bogen ’Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed.’ Med udgivelsen håber hun at kunne være med til at bryde et tabu, så flere kan få hjælp i tide.
Årsagen til træningsafhængighed kan skyldes både biologiske, psykologiske og kulturelle grunde. Biologisk udskiller vi endorfiner, når vi træner. Et stof, der giver en følelse af velvære og et positivt kick, så for nogle bliver det en stræben efter at få den følelse igen og igen, og så skal der mere og mere træning til. På det psykologiske plan kan træning gøre meget for mennesker med lavt selvværd, der har svært ved at finde deres identitet. Gennem træningen får de pludselig anerkendelse, de føler glæde og øget selvværd, men kan stadig ikke løse konflikter eller regulere følelser på anden måde end med motion.
Sidst ligger der også et kulturelt aspekt, da man påvirkes af den sub-kultur, man er en del af. Vil man have store muskler, gennemføre en ironman eller løbe konkurrencer, skal der trænes meget, og man er automatisk omgivet af andre med samme interesse. Her er det normen at træne hyppigt og meget, ingen stikker ud, og ingen kommenterer mængden af træningen.
– Det er svært at sige helt præcist, hvorfor nogle bliver afhængige. Men ud fra mine undersøgelser er jeg dog kommet frem til et fællestræk for de fleste med træningsafhængighed. Perfektionismen går igen. Det er mennesker, der ofte er usikre, de er konkurrenceorienteret, pligtopfyldende og målrettede, og når de sætter sig et mål, så vil de indfri det til perfektion, siger Mia Beck Lichtenstein.
Er årsagerne forskellige, så er konsekvenserne til gengæld entydige og voldsomme. Stress, depression, angst og alvorlige skader som følge af overbelastning. Og det er netop derfor, Mia Beck Lichtenstein mener, at tabuet omkring træningsafhængighed skal brydes.
– Det er virkelig forpinte mennesker, der har brug for hjælp. De er konstant påvirket af stress, fordi de hele tiden føler, de skal være et andet sted. At de burde træne, når de er hjemme. Og omvendt. Mange træner også i smug og skal konstant finde på ’løgne.’ En mand, som kom hos mig, fortalte, at han i weekenden tilbød at hente brød hos bageren, der lå fire kilometer væk. Han tog selvfølgelig cyklen og lagde så en omvej på 17 kilometer ind. Og det giver et typisk billede på en træningsafhængig – for dem er nok aldrig nok, fortæller Mia Beck Lichtenstein, der i samme åndedrag også gerne vil give et håb videre.
For det er muligt at komme ud af afhængigheden igen. Hvis man er indstillet på, at det er længerevarende proces.
– Det altafgørende er erkendelsen af, at man er afhængig. Hvis først man når dertil, kan man få hjælp til at trappe træningen ned, hvis ikke man selv kan gøre det. Alt efter årsagen til afhængigheden kan nogle også have gavn af professionel hjælp fra en psykolog, så man kan finde balancen i sit liv igen, siger Mia Beck Lichtenstein.
– Du oplever konflikter med din familie vedrørende mængden af træning
– Du bliver trist og irritabel, hvis du mister en træningssession
– Du bruger træning til at regulere dine følelser og dit humør
– Du øger den daglige træning gang på gang
– Selvom du skærer ned på træningen, ender du alligevel med at træne lige så meget som tidligere
– Du træner på trods af sygdom og skader
Mia Beck Lichtenstein
Uddannelse: Psykolog og har en bachelor i idræt og sundhed. Er ansat ved Syddansk Universitet som ph.d.-studerende og forsker i træningsafhængighed.
Har skrevet bogen ’Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed’
Se mere: www.mialic.dk.
Sådan kommer du ud af usunde træningsvaner
– Erkendelse er det første skridt
– Trap træningen ned gradvist. Vær opmærksom på, at der kan komme abstinenser, men det går over
– Undersøg, hvad træningen giver dig, og om du kan få det samme et andet sted. F.eks. gennem samvær med venner eller andre ikke-resultatorienterede aktiviteter
– Flyt fokus fra præstation til værdi. Man skriver ikke på Facebook, at man har været en god ven i dag – man skriver, man har løbet en maraton. Tænk over det.
Forrige artikelSmertekontrol: Kan du reducere dit medicinforbrug?
Næste artikelGrøn pizza med blomkålsbund