Nyheder

Motionskampagne for unge

23. august 2006

”GetMoving” hedder kampagnen, der skal få danske børn og unge til at få deres venner til at røre sig mere. For børn der motiverer andre børn virker bedre, end at mor eller far prøver at motivere.

De børn og unge, der allerede er i gang med at motionere, er sundere, gladere og mindre overvægtige end deres venner, der ikke rører sig. Desuden lærer fysisk aktive børn hurtigere, og de har også lettere ved det sociale i skolen. Deltagerne i konkurrencen skal bl.a. konkurrere om, at lave den bedste 20 sekunders film om, hvordan de eller deres venner er aktive i en time om dagen. Konkurrencen er i gang, men selve kampagnen går af staben d. 4 – 8. september. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil være med til at kåre vinderfilmen fra konkurrencen. Der vil også være lokale arrangementer rundt om i landet. Find mere om kampangen på www.getmoving.dk

Læs om motion her på siden.

Forrige artikelSelen – livsvigtigt spormineral

Næste artikelSalmonella-plan vil virke